Godless

Der ligger lig overalt. Mænd, kvinder og børn skudt, hvor de står og går. Omkring et tog, som er kørt af skinnerne, er en flække brændt ned. En marshal med hvalrosskæg a la Wyatt Earp (gamle Sam Waterston) rider rundt med sine mænd og ser på denne massakre med stoisk ro og melankolsk mine.

Således begynder Netflix’ flotte, nye western og miniserie Godless meget langsomt at drage os ind et grandiost landskab med uendelige vidder og fjerne bjerge.

Alt det, vi kender så godt som genrens faste sætstykker og naturlige kulisser. En menneskesjælden verden, hvor kun revolverens lov gælder, kun den hurtige overlever, døden er din nabo enten med en Colt eller Winchester. Og vi taler ikke om ikke en gotisk katedral, men en hurtigskydende karabin.

Her i New Mexico anno 1885.

Det er hesteoperaens klassiske tid, hvor borgerkrigen tyve år før har skabt mænd uden nåde med hensyn til menneskeliv, og hvor det er kvikt at blive rig. Mens kvinder har indset, at de ofte må klare sig selv, lægge strikketøjet og lære sig at skyde.

Det sidste er et aspekt, som i den grad er til stede i denne historie. Både med en enlig enke med halvblods søn på ranchen og en hel mineby bestyret af det, idioter kalder det svage køn.

Serien bryster sig højlydt af det feministiske aspekt, men der er egentlig ikke noget nyt under sadlen. Kvinder har altid her været egenrådigt selvstændige lige siden stumfilmens westerns med William S. Hart og Tom Mix.

Efter en meget manieret langsom og gådefuld begyndelse, hvor handlingen først giver mening en rum tid inde i første afsnit, afslører Godless sig da også at være en forholdsvis traditionel western. I den gud- og lovløse del af USA, som dengang i 1880’erne lå vest for Pecos River, som fører ned til Texas, staten med kun én stjerne i flaget og én chance i livet.

Her møder vi en enarmet Jeff Daniels som en bøs og bestialsk bandit, Frank Griffin, med hans bande af pistoleros. Han er på jagt efter en mere ædel af slagsen, der bærer det symbolske navn Roy Goode (Jack O’Connell).

Roy er løbet af med rovet efter et togrøveri. Nu gemmer han sig hos den nævnte enke, som først sårede ham med et skud i natten. Hun bliver spillet meget tough og strikt af Michelle Dockery, som mange vil nikke genkendende til som Lordens yndlingsdatter, den smukke arving i Downton Abbey. Overgangen fra aristokratisk brite til Annie Get Your Gun klarer hun glimrende, om end noget patetisk og humorforladt.

Det samme gælder lidt også den strammaskede Mary Agnes (Merritt Wever), som skydeklar spankulerer rundt i sin afdøde mands bukser!

I det hele taget er der ikke meget at grine af i denne tidstypiske western, der naturligvis knytter an til nutids-Amerika. Så ud over det feministiske islæt får vi også noget om fordomme og racisme, kapitalisme og kynisme, og selvfølgelig tragedien med indianerne, den hvide mands folkedrab, da han drog vestpå.

Instruktøren og manuskriptforfatteren Scott Frank stjæler herligt med både arme og ben. Selvfølgelig fra Once Upon a Time in the West med den panoramiske optik og kolde øjne i skudhøjde, men også John Fords dørkarm-som-ramme for personlig ensomhed fra Forfølgeren.

Aficionados kan se glimt af Shane den tavse rytter, Den vilde bande og Ciminos katastrofalt interessante Heaven’s Gate. Så er man til hesteoperaens vrinsk med verdenssmerte, er man ganske godt underholdt igennem alle syv afsnit.

Typisk for den senmoderne amerikanske western har den dog et balanceproblem. Skal den være socialrealistisk som Sam Peckinpah eller mytisk som Sergio Leone? Således afslutter Godless med både et blodbad a la Peckinpah og en skudduel a la Leone. Plus en afsked a la revolvermanden Shane, der vælger hellere at være mytens ensomme rytter i bjergene end manden på gården med køer og kone. Fortsættelse kan følge.