Godzilla x Kong: The New Empire

I foråret 2021 havde Godzilla vs. Kong premiere på streaming og blev en monstersucces. Filmen var den fjerde i Legendary Pictures’ Monsterverse, som udforsker titanerne Kong og Godzillas indædte had til hinanden.

De to apex-rovdyr skal for alt i verden holdes adskilt, og heldigvis opdagede et modigt hold forskere jordens hule kerne, som Kong til sidst slog sig ned i for at undgå firbenet.

I Godzilla x Kong: The New Empire følger man Kongs liv i Huljorden – en barsk, lidt uopfindsom verden, der minder om Avartars Pandora, hvor tyngdekraften ikke altid opfører sig som forventet.

Godzilla er også at finde i den femte films titel, men det er falsk reklame. Kong er det ubestridte fokus.

Gorillaens gråsprængte pels understreger, at han er træt, og de pinefulde øjne udtrykker en ensomhed, som følger, når man er den sidste af sin art. Sympatien med Kong bliver komplet, da den stakkels kæmpeabe får tandpine og tvinges til at søge hjælp hos sine menneskelige forskervenner på overfladen.

Her venter der dog spændende nyt.

For man har fundet en parallelverden i Huljorden, som gemmer på flere Kong-aber. De er dog ledt af en ond orangutang, der for tusinder af år siden forsøgte at overtage verdensherredømmet.

Instruktør Adam Wingard stod også bag den foregående Monsterverse-film. Den 41-årige amerikaner udmærkede sig med Death Note og slasheren You’re Next, hvis 80’er-musikside også har sneget sig ind i den effektunge Godzilla x Kong, der har kostet svimlende 930 millioner danske kroner.

Det fungerer godt, når Kong i nærmest musikvideolignende sekvenser smadrer løs i takt til synth-tonerne.

Vores troskab til ham luller os ind i forestillingen om, at Kong er sød, men han er et brutalt dyr, der ikke er bleg for at bruge en levende babychimpanse som kølle, hvis der ikke er andre redskaber ved hånden.

Rebecca Hall er tilbage som menneskelig hovedrolle i form af den evigt bekymrede forsker Ilene. Hun hiver fortsat adoptivdatteren Jia med ind i kampens hede. For den døve pige har i årevis haft et nært bånd til Kong og har lært ham tegnsprog.

Unge Kaylee Hottle gør det godt som tolk for den store abe, og man tror på deres særlige forbindelse, når de to kommunikerer.

Dog ryger al illusion, når fortællingen om grådige organisationer og statsmagters kamp for kontrol over Huljorden tager over. Rebecca Hall leverer her så mange tænderskærende replikker, at man næsten hellere vil have rodbehandling uden bedøvelse.

Det er katastrofalt, for filmens eksistensberettigelse hænger i forvejen i en tynd tråd. Titanerne ligner overdrivelser af Guillermo del Toros Kaiju’er fra Pacific Rim, mens Kongs følsomme side mangler den nuance, mesteren Andy Serkis leverer i Abernes planet.

Monsterverse-filmene leger som de ovennævnte inden for økohorror-genren, hvor menneskeheden trues af naturen. De store monstre er legemliggjorte naturkræfter, og menneskeracen overlever på deres nåde.

Titanerne smadrer på stribe den ene kystby efter den anden. Og heller ikke vores mest skattede monumenter er sikre. Mens pyramiderne pulveriseres begynder der dog så småt at tegne sig et billede af, at Godzilla x Kong i sig selv er en hån mod vores kulturarv.

De latterlige menneskelige narrativer tager kun til. Og der er gennemgående for få originale sekvenser, til at filmen kan kaldes underholdende.

Højdepunkterne bliver enkeltstående øjeblikke. Som når Godzilla efter en kamp opdager, at han passer perfekt i Colosseum, hvis han ruller sig sammen og lægger sin skællede hale over snuden i den improviserede hundekurv.

Og det var nok ikke på nogens bingokort for 2024 at opleve Downton Abbey-stjernen Dan Stevens i en mindre rolle som overgearet titan-dyrelæge, der trækker en betændt tand ud ved hjælp af en helikopter.