Grand Theft Hamlet

Udelukkende filmet i computerspillet Grand Theft Auto skal man åbenbart finde en flot skildring af corona-isolationen.

Det er de færreste, som nyder at tænkte tilbage på pandemien, men i den absurde og hektiske dokumentar Grand Theft Hamlet er tilbageblikket næsten kærkomment.

I 2021 har endnu en lockdown slået benene væk under Sam og Mark. De to britiske teaterskuespillere har absolut intet at tage sig til, og de ”mødes” derfor dagligt i Grand Theft Autos (GTA) enorme bymiljø.

Videospilserien er kendt for sit ekstreme openworld-gameplay, hvor spillere kan kaste sig ud i kriminalitet, missioner og udforskning af den fiktive verden i det nærmest uendelige.

Selv om deres forhistorie aldrig præsenteres, er det gennem barsk humor og samarbejde helt tydeligt, at Sam og Mark er meget nære venner. De livestreamer altid deres eskapader, og det fanges derfor på kamera, da de en skæbnesvanger dag slår en kasinoportier ihjel.

Med FBI på nakken må de foretage en vild flugt – der inkluderer en ramponeret golfbil – som fører makkerparret til en del af byen, de aldrig har været i før.

Her ligger en flot udendørs teaterscene, og de to ikke kan dy sig for at opføre en smule Shakespeare. De kan deres stof, og replikkerne runger ud over de tomme stolerækker.

Som strøtanke foreslår den ene, at det da ville være fedt at opføre et skuespil her. For GTA er en ekstremt voldelig verden, og det kunne være interessant at bringe noget smukt ind i spillet. Og Shakespeares karakterer er for resten mindst lige så psykopatiske som dem i GTA. Især i Hamlet, hvor alle dør.

Idéen slår rod, og snart begynder Sam og Mark at antaste tilfældige spillere på gaden for at høre, om de vil være med.

Flere dokumentarer har bearbejdet det overvældende kaos, som covid-19 forårsagede. In the Same Breath viser, hvordan verdens supermagter tacklede pandemien. Mens den Alex Gibney-producerede The First Wave zoomede ind på et enkelt hospitals kamp mod sygdommen.

Næste trin i skalaen er derfor Grand Theft Hamlet, som er et hyper intimt blik på, hvordan enkelte liv verden over blev påvirket. Det på trods af at vi aldrig ser de medvirkende.

For angsten er tydelig, når den voksende teatertrup diskuterer deres hverdag online. Og når man kaster sig ud i biltyveri, kasinospil og Hamlet fra klokken 7 om morgenen, er det klart, at alle sunde rutiner er røget.

For at overvære det første skuespil i GTA’s historie beslutter Sams kone, Pinny, at lave en karakter i spillet. Hun er instruktør på Grand Theft Hamlet og har stået over for et klippearbejde af den anden verden.

For Mark og Sam har filmet alle deres spil, som kan løbe over halve døgn, hvis de får lov.

Det er ærligt inkluderet, hvor såret Pinny er over, at Sam ikke kan løsrive sig fra missionen. Og det er meget hårdt at høre ægteparret tage diskussioner online, selv om de to faktisk befinder sig i samme hus.

Samtidig er der åbenlys kritik og misundelse at spore hos Mark, der er single og mentalt i en knusende, nedadgående spiral.

Filmen er et flot billede på, hvordan folk tør sige og udleve ting online, som de ikke ville i virkeligheden. For med GTA som barriere kan Mark og Sam fortælle hårde sandheder, begå selvmord og udføre meningsløs vold i ét væk for at understrege deres indre tumult.

Grand Theft Hamlet er på den front virkelig hårde løjer, men i lige så høj grad giver filmen et absurd underholdende indblik i, hvordan man stabler en amatørproduktion på benene.

For det er ikke mange steder, man efter en gennemspilning af Hamlet kan høre nogen sige: ”Altså, luftskibet sprang jo i luften, og flyet styrtede ned … men ellers synes jeg, det gik ret godt!”