Greyzone – første afsnit

Et missilhoved større end Peter Dinklage bliver efter en blodig skudveksling fundet i en lastbil på vej fra Danmark til Sverige. 

Sådan bliver TV 2’s nye spændingsserie Greyzone bogstavelig talt skudt i gang, inden en mørk og lækker titelsekvens slår tonen an med pulserende, dunkel, elektronisk musik og ultranære billeder af dansende sandkorn. 

Klipning og stunts er lige i skabet, og det mærkes fra start, at serien, som er en international co-produktion mellem Danmark, Sverige og Tyskland, har store muskler at spille med. 

Seriens danske forfatterrepræsentant Morten Dragsted har da også ganske pæn krimierfaring. Han har skrevet afsnit af både Broen og Den som dræber. 

Efter den hektiske skudveksling slipper lastbilchaufføren væk fra den svenske efterretningsofficer Eva Forsberg, hvis kollega mister livet i ildkampen. Eva får til opgave at efterforske sagen og stoppe et eventuelt terrorangreb sammen med PET-agenten Jesper Lassen, som har kontakter overalt i Københavns undergrund. 

Svenske Tova Magnusson underspiller effektivt sin alvorlige og replikfattige politikvinde. 

Her virker Joachim Fjelstrups replikker indtil videre lidt lange i spyttet, specielt når han snakker PET-snak med sin tidligere chef Henrik, som spilles af den efterhånden allestedsværende Lars Ranthe. 

Det er svært ikke at tænke på Broen i det første afsnit af Greyzone, når en svensk politikvinde og en dansk politimand skal arbejde sammen om at opklare forbrydelser. 

Vi er nødt til at komme grundigt ind under huden på hovedpersonerne, og deres personligheder skal udvikle sig til at være overraskende og nuancerede, hvis serien ikke skal føles som gammel vin på nye flasker. 

Heldigvis følger vi sideløbende en forfriskende anderledes karakter, nemlig softwareingeniøren Victoria. Hun er fraskilt, har en søn på seks og arbejder for det svenske firma Sparrowsat, der udvikler droneteknologi. 

Birgitte Hjort Sørensen kæmper med troværdigheden, når hun taler ingeniørsnak om firmaets nyeste drone The BAT, men når hendes søn Oskar (Virgil Katring-Rasmussen) kommer i fare, stråler en overbevisende angst tydeligt ud af hendes ansigt. 

Seriens univers føles – hvis man ser bort fra et lidt kulisseagtigt PET-kontor – stort og omfangsrigt. 

Det giver pote, at historien udfolder sig i både Sverige, Danmark og Tyskland, og droneskud af svenske motorveje og skyskrabere i Frankfurt giver serien et format, som minder om større amerikanske tv-serier som Homeland. 

Seriens temaer om droneteknologi, terror og overvågning understøttes upåklageligt af de indklippede droneskud. Til gengæld er belysningen og farveskalaen ligesom i de fleste danske dramaserier grå og kedelig. Selv Københavns ellers spraglede Nordvest-kvarter virker fladt og endimensionelt. 

Men universet har stadig tid til at blomstre i seriens første sæson, og spænding mangler vi ikke. Ikke mindst takket være Ardalan Esmaili, der veloplagt spiller den tvetydige rolle som journalisten Iyad Adi Kassar, der bag sit flinke ydre nok har et eller flere skeletter i skabet. 

Med store produktionskræfter og en solid spændingskurve kommer Greyzone alt i alt godt fra start. Hvis hovedpersonerne kan vinde vores hjerte på samme måde som Carrie i Homeland og Saga i Broen, bliver det bestemt værd at se TV 2 søndag aften foråret igennem.