Helvede på jord – Syriens fald og Isis’ fremmarch

En borgerkrig i et andet land er i sig selv svær nok at forstå. Men når landet tilmed ligger langt væk i en krigshærget region med en helt anden kultur, er det nærmest umuligt at sætte sig ind i – og forstå, hvorfor man bør.

Helvede på jord – Syriens fald og Isis’ fremmarch er National Geographics bud på en dokumentar, der sobert og grundigt udlægger konflikten i den syriske borgerkrig og fremkomsten af terrororganisation Islamisk Stat.

Filmen følger på mange måder en helt klassisk dokumentar-skabelon.

Den røde tråd er en kronologisk gennemgang af konflikten i Syrien, der starter med Det Arabiske Forår i 2010, fortsætter med præsident Bashar al-Assad og hans regimes angreb på civilbefolkningen og går frem til Islamisk Stats konsolidering omkring 2014.

Med kyndigt overblik formår dokumentaristen Sebastian Junger og hans medinstruktør Nick Quested at etablere en sammenhængende tidslinje, så både uindviede i konflikten og udenrigspolitiske kendere kan se filmen med interesse.

Samtidig foregiver de ikke, at der gives enkle forklaringer på konflikten, men at der tværtimod er tale om et komplekst kludetæppe af årsager.

Grundlæggende stiller dokumentaren spørgsmålet, hvordan en ekstremistisk, militant terrororganisation og et islamistisk kalifat som Islamisk Stat kan opstå.

Svaret er en række af begivenheder.

Nogle hænger nøje sammen, mens andre er adskilt. Frygten for den demokratiske bevægelse efter Det Arabiske Forår får for eksempel Assad til at stramme jerngrebet om befolkningen.

Dokumentaren følger en række familier og implicerede civile fra Syrien og viser grusomme privatoptagelser af udbombede byer, menneskelig i gaderne og en afmægtig befolkning.

Islamisk Stat vokser frem som en slags modreaktion på desperationen i befolkningen. Men i islams navn bliver Islamisk Stat blot et nyt, ekstremistisk diktatur. Under forskellige navne som IS, Isis, Isil og Daesh er Islamisk Stat med god grund nærmest blevet synonym med rendyrket og åbenlys ondskab.

Med en blanding af interviews med eksperter, journalister, politikere og ngo-repræsentanter, privatoptagelser og små reportager om uskyldige familier optegner dokumentaren noget af det brogede billede, som Syrien-konflikten består af.

Det er den ikke ene om at gøre. Og selv om Helvede på jord – Syriens fald og Isis’ fremmarch bestemt er gedigen god, er den ikke den bedste af sin slags.

På årets Cph:Dox var den syriske borgerkrig naturligt nok også massivt repræsenteret i flere af filmene, blandt andre Matthew Heinemans fremragende City of Ghosts og hovedprisvinderen De sidste mænd i Aleppo.

Men hvor de to film netop opruller Syrien-krisen gennem meget personlige og intime fortællinger, forbliver Helvede på jord – Syriens fald og Isis’ fremmarch mere distanceret og nøgtern. Selv om der undervejs stilles skarpt på de menneskelige omkostninger, bliver det aldrig National Geographic-filmens primære fokus.

Sat på spidsen ligner dokumentaren på den måde et velproduceret og interessant nyhedsindslag i spillefilmlængde.

Og selv om Mellemøstens mange konflikter har fyldt meget i medierne de senere år, kan det være nok så svært at danne sig det store overblik over forfærdelighederne. Her er filmens store styrke, at de medvirkende formår at forklare mekanismerne og forløbet meget klart.

Som når en Mellemøst-ekspert fortæller, at Islamisk Stat fik en flyvende start, fordi deres propagandavideoer ironisk er direkte inspireret af vestlig Hollywood-æstetik og computerspil.

Undervejs er filmen god til at sætte forskellige begivenheder og fortællinger i relation til hinanden. En underligt frakoblet og klichéfuld fortællerstemme kammer dog over i filmens start og mod slutningen.

Vi behøver nemlig slet ikke en autoritativ fortæller, der udlægger pointerne. Det står fuldstændigt klart, at Syrien er helvede på jord. Og efter utallige IS-relaterede terrorangreb i Europa er det tydeligt, hvorfor det også er blevet vores problem.