CPH PIX 2016
01. nov. 2016
High-Rise
Lægen Laing (Tom Hiddleston) bliver vidne til et samfunds kollaps, da han flytter ind i skyskraberen, der fungerer som et mikrokosmos. Foto | Aidan Monaghan

High-Rise

Ben Wheatley leverer stilsikker undergangsstemning i Cph Pix-film om et samfunds kollaps i J.G. Ballards ufilmelige bog.

Af Flemming Kaspersen

Ben Wheatley er en af tidens mest spændende britiske filmmagere.

Med en lille håndfuld film har han etableret sig som en original genreinstruktør, ærkebritisk i tonen og tilsyneladende grænseløst kreativ.

Gennembrudsfilmen Kill List er en fascinerende blanding af realisme og horror, Sightseers en kulsort komedie om et seriemorderpar på campingferie, mens A Field in England er en psykedelisk periodefilm.

High-Rise er baseret på J.G. Ballards dystopiske sci-fi-klassiker fra 1975 om et højhus, hvis mikrosamfund går i kaotisk opløsning, da klasseskel og ressourceulighed udarter sig til sexorgier, hærværk, druk og vold.

Tom Hiddleston spiller lægen Laing, der flytter ind i højhuset og bliver vidne til – og medspiller i – sammenbruddet. Jeremy Irons er bygningens gudelignende arkitekt. Luke Evans giver en fysisk dominerende, intens præstation som Wilder, der skildrer det hele med sit kamera.

Handlingen er henlagt til en sci-fi-version af 1970’erne.

Designet rammer præcist, men det hele ses gennem en ekspressiv, farvemættet optik, som ikke er interesseret i realisme. Den melankolske undergangsstemning understreges af Portisheads valium-døsige version af ABBA’s SOS.

En oplagt parallel er Kubricks A Clockwork Orange: brugen af klassisk musik, skiftene mellem stramme billedkompositioner og håndholdt kamera samt den ætsende misantropi.

Man aner også David Cronenberg i filmens dna. Han er en af de få andre instruktører, der har filmatiseret Ballard (Crash), og High-Rise minder også om hans apokalyptiske højhusgyser Shivers.

High-Rise er på samme tid Ben Wheatleys mest ambitiøse og mindst personlige film. Man mærker respekten for Ballards forlæg, men føler knap så meget Wheatleys humor og skæve blik.

Titel:
High-Rise

Land:
England

År:
2015

Instruktør:
Ben Wheatley

Manuskript:
Amy Jump

Medvirkende:
Tom Hiddleston, Jeremy Irons, Sienna Miller, Luke Evans, Elisabeth Moss

Spilletid:
119 minutter

Premiere:
Vises på Cph Pix 3. november kl. 21.30 i Grand Teatret

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
11. apr. 2024
Civil War

Civil War

Biografanmeldelse
23. dec. 2023
The Iron Claw

The Iron Claw

Streaminganmeldelse
10. okt. 2023
Fair Play

Fair Play

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!