Hit Man

Gary Johnson (Glen Powell), en hobbyornitolog og deltidsprofessor i filosofi og psykologi, arbejder som tekniker og forloren lejemorder for politiet i New Orleans.

Han har to katte, Id og Ego, tre ekskoner og flair for at udgive sig for at være en iskold morder.

Hvis ikke han fandtes i virkeligheden, ville man tro, at Richard Linklater havde opfundet ham. Den texanske independent-instruktør bag Before-trilogien, Boyhood og School of Rock hylder enere og excentrikere, der gør sig dybe tanker om livet.

Hit Man er baseret på en true crime-artikel af Skip Hollandsworth, der også leverede det autentiske forlæg til Richard Linklaters Bernie, hvor Jack Black spiller en from bedemand, som dræber en stenrig enke i affekt.

Begge film kredser om det samme spørgsmål: Hvor langt kan man gå i en andens sko?

Gary kan gå langt, viser det sig, da politiets faste ”lejemorder” Jasper (Austin Amelio) pludselig bliver suspenderet, fordi han tæskede en gruppe teenagere, mens én optog det.

Uden varsel må Gary tage over, og han viser sig at være et naturtalent, der med rå stemme fortæller klienten præcis, hvordan han parterer et lig, så politiet aldrig finder det.

Rigtige lejemordere findes ikke, lyder det fra Garys fortællerstemme, men de er så velkendte fra film og detektivromaner, at desperate mennesker bliver ved at spørge efter dem. Altså lige indtil de bliver afsløret af Gary, der nøje tilpasser sin forklædning, så hver klient føler sig i trygge hænder.

Over for nogle er han en psykopat i jakkesæt, for andre en ilter russer, en tatoveret redneck eller en rødhåret, tatoveret englænder.

Den desperate Madison (Adria Arjona) møder ham som Ron, en tyr i jeans og læderjakke, og glemmer alt om den voldelige mand, hun ville bede ham dræbe.

Inden længe udvikler deres flirtende pingpong sig til et regulært bollevenskab, som Gary forsøger at hemmeligholde i forhold til sine kolleger, mens han samtidig holder masken som Ron over for Madison.

Da Jasper vender forurettet tilbage fra orlov og begynder at grave i sagen, vikles de alle ind i en kringlet og komisk noir-historie, hvor Linklater har publikum i sin hule hånd.

Han er en dreven fortæller med faste samarbejdspartnere som fotografen Shane F. Kelly, komponisten Graham Reynolds og produktionsdesigneren Bruce Curtis.

Glen Powell, der både spiller hovedrollen og har skrevet manuskriptet sammen med instruktøren, er en del af slænget i Everybody Wants Some!! og har en birolle i animationsfilmen Apollo 10 ½: A Space Age Childhood.

Powell folder sin afslappede karisma ud som henholdsvis Gary og Ron i en hovedrolle, der ligner et springbræt til stjernestatus.

Han skifter morsomt mellem den forsagte nørd i zen med sine rutiner og den selvsikre handlingens mand, der især er behændig i soveværelset. Han og Adria Arjona flirter, så det slår gnister, mens hun brænder igennem som den kuede hustru, der på ægte krimifacon svinger mellem offer og femme fatale.

”Kan man ændre sin personlighed?” spørger Gary sine studerende i tilbagevendende scener fra klasseværelset. Gary er et kattemenneske, mens Ron foretrækker hunde, men som maskespillet tager til, begynder de to at mødes på midten.

Virkelighedens Gary Johnson fik 70 klienter på krogen og arbejdede i Houston, Richard Linklaters hjemby. I Hit Man er handlingen flyttet til New Orleans, og filmen indfanger byens swingende, smitsomme charme mellem det lurvede og det godmodige – med festlige ørehængere fra lokale koryfæer som Professor Longhair, Dr. John og Allen Touissaint.

Richard Linklater kan som få hale en film hjem alene på stemningen. Humøret er hele vejen højt.
Hit Man er en sexet og forrygende underholdende svindlerfortælling med et gavtyveglimt i øjet.