Cph:Dox 2021
20. apr. 2021
Hopper/Welles
Orson Welles er en af filmhistoriens store skikkelser, men i dokumentar om en 50 år gammel samtale mellem instruktøren og hans kollega Dennis Hopper fylder Welles for lidt. Foto | Royal Road Entertainment

Hopper/Welles

Som en samtale mellem to af filmhistoriens store ikonoklaster – Orson Welles og Dennis Hopper – skuffer genfundet dokumentar fælt.

Af Mikkel Krebs Behnke

Da den amerikanske skuespiller og instruktør Dennis Hopper i 1970 møder en af filmhistoriens mest signifikante skikkelser i form af Orson Welles, virker det som et oplagt match.

Hopper er på daværende tidspunkt en ung og fremadstormende filmskaber.

I en beskeden alder af 34 har han lige haft premiere på den i dag ikoniske Easy Rider. Filmen er en knytnæve i hovedet på det gamle Hollywood og indvarsler ”New Hollywood”, hvor instruktørerne får mere magt, og hvor man bevæger sig væk fra de klassiske formler.

Hopper bliver udråbt til filmens redningsmand akkurat som Orson Welles, da han – blot 26 år gammel – lavede Citizen Kane i 1941.

Med sin instruktørdebut skabte Welles idéen om en mere uafhængig gren af Hollywood, selv om det først for alvor manifesterede sig senere.

Hopper gør netop med sin nærmest lovløse hippietilgang til filmproduktion denne uafhængighed til det nye sort i Hollywood.

Så selv om de er vidt forskellige – Hoppers fandenivoldske attitude over for Welles’ europæiske intellekt – deler de status, da de sætter sig sammen for at tale en novemberdag i Los Angeles.

Det bliver i dokumentaren til en 130 minutter lang snak om stort og småt, filosofi og sex, Elvis og Antonioni.

Samtalen var egentlig forsvundet, men for nylig blev de gamle 16mm-ruller fundet, og med knitrende sort-hvide billeder sidder vi i første parket til noget, der kunne have været en helt privat samtale. Det er som at kigge gennem nøglehullet til to af filmhistoriens store skikkelser.

Problemet er, at samtalen sjældent formår at blive særligt interessant, endsige mindeværdig. Hopper forklarer, at han har set Antonionis De elskendes eventyr syv gange og er faldet i søvn hver gang. Welles er enig og supplerer: ”Det må være hans sjæl, der keder sig.”

Når store filmkunstnere deler ud af deres afsmag, er det ofte fængende, men i dette tilfælde savner man en argumentation og sidder tilbage med en fornemmelse af, at de ikke har forstået det eller sat sig ind i Antonionis univers.

På intet tidspunkt ses Orson Welles i dokumentaren. Til gengæld vises Hopper fra fem-seks forskellige kameravinkler, mens han drikker alkohol, spiser pasta og bapper på Marlboro-smøger.

I et hjørne bag ved kameraet sidder Welles med den mørke, dybe røst og agerer inkvisitorisk journalist. Men faktisk er samtalen ment som en del af hans daværende projekt om et døende Hollywood ved navn The Other Side of The Wind – som først blev færdiggjort og kom på Netflix i 2018.

For alle interviews gælder det, at spørgeren ikke må skinne klarere end den, der bliver udspurgt. Hopper har svært ved at fuldføre sine sætninger, og gradvist går det op for én, at Hopper slet ikke er Welles værdig.

Det blev da heller ikke til flere instruktørsucceser end Easy Rider for Hopper, som først og fremmest var en gudbenådet skuespiller.

Det oplagte stormøde viser sig mere end noget andet at være et interessant karakterstudie.

”Jeg ville elske at forandre verden på en hvilken som helst måde. Om det så er film eller noget andet,” forklarer Hopper på et tidspunkt.

Welles fnyser.

”Hvordan kan du sige det? Det er jo bare en fin, tom udtalelse uden betydning. Det er charmerende og elskeligt, men det giver ikke mening.”

Titel:
Hopper/Welles

Land:
USA

År:
2020

Instruktør:
Orson Welles

Medvirkende:
Dennis Hopper, Orson Welles, Janice Pennington

Spilletid:
131 minutter

Premiere:
22. april på Cph:Dox

Relevante artikler

Venedig 2020
11. sep. 2020
Møde mellem filmlegender

Dag 7: Møde mellem filmlegender

Fra samme skribent

Streaminganmeldelse
20. dec. 2022
Dreyers Gertrud

Dreyers Gertrud

Boganmeldelse
17. juni 2022
Om kedsomhed

Om kedsomhed

Biografanmeldelse
03. maj 2022
Skolen ved verdens ende

Skolen ved verdens ende

Biografanmeldelse
25. apr. 2022
Jeg er Zlatan

Jeg er Zlatan

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!