Streaminganmeldelse
09. juni 2022
Ingen kender Casper
Casper Harding stiller sig gerne op og modtager folkets interesse, men det er svært at blive klog på, hvem den unge mand i virkeligheden er. Foto | Good Company Pictures

Ingen kender Casper

Interessant dokumentar om dansk YouTube-stjerne går bag den polerede facade for at finde ind til et rigtigt menneske.

Af Aske Nielsen

”Der kommer en dag i enhver mands liv, hvor han må stoppe med at snakke med en sjov accent, selv om det er sjovt.”

Sådan proklamerede musikeren Malte Ebert i sin nytårstale som karakteren Gulddreng. Citatet passer lige så godt på 30-årige Casper Harding, der siden 2012 har storhittet blandt specielt unge drenge på YouTube-kanalen Spørg Casper.

Her har drengerøven som en anden Peter Pan ingen intentioner om at vokse op. Han bruger sin tid på at spille computerspil og nyde energidrik, og han er aldrig bleg for at kaste sig ud i Jackass-lignende udfordringer.

YouTube-videoerne fungerer primært som en brevkasse, hvor man kan spørge Casper om alt mellem himmel og jord. Der kommer dog ikke dybdegående svar på problemstillinger som i Mads & Monopolet, men mere absurditeter som i Baunes brevkasse fra satiren Drengene fra Angora.

Men hvem er den rigtige Casper?

Det spørgsmål er centralt i dokumentaren Ingen kender Casper, som kan ses på DRTV.

Casper Harding er vokset op i Odense og var klassens klovn. Hans far led af skizofreni og var derfor fraværende i Caspers barndom.

Forholdet til faren fylder meget i dokumentaren, hvor Casper som en anden Clark Kent skifter mellem den rigtige Casper og den underholdende super-YouTuber ved at tage sine briller af.

Kæresten Line skaber i dokumentaren en forbindelse mellem far og søn ved at kalde Casper skizofren. Selv ser Casper dog intet problem i sit rollespil.

Han kan sagtens skille karakteren fra virkeligheden.

Men ligesom Malte Ebert får han pludselig behov for at være mere den rigtige Casper, da Line får nok af den umodne drengerøv og forlader ham efter at have født deres barn.

Casper bliver nødt til at få styr på sit liv, så han ikke ender som den fraværende far.

Ingen kender Casper er instrueret af René Odgaard, som har fulgt Casper Harding gennem flere år. I 2016 lavede han den humoristiske musikvideo Casper Feels Alive, der kan ses på Ekko Shortlist.

Musikvideoen skildrer figuren fra Spørg Casper, der er skruppelløs fra morgen til aften. Han spiser chips til morgenmad og drikker fadøl direkte af hanen. Selv da bartenderen slår ham ned, fastholder han sit karakteristiske smil med det store mellemrum mellem fortænderne.

René Odgaard – der har hittet på Ekko Shortlist med den anarkistiske dokumentar Dirtbusters – lykkes med at tage seeren ind under huden på Casper i den tid, hvor han ikke filmer sig selv til sine videoer.

Man ville dog af og til ønske, at instruktøren havde brugt lidt mere tid på at forklare Caspers videoer og succes.

Især i starten er dokumentaren meget fragmenteret og fuld af behind the scenes-optagelser fra Caspers egne videoer. Men fordi vi ikke ser selve videoerne, mangler der en kontekst for at blive lukket ind i universet.

Senere i Ingen kender Casper er der adskillige optagelser fra diverse udgaver af Guldtuben, som er prisuddelingen for danske YouTubere. Her savner man også nogle optagelser fra selve showet, men de er sikkert udeladt grundet rettigheder.

Mod slutningen giver René Odgaard de enkelte scener lov til at løbe lidt længere, så der bliver stillet mere skarpt på Casper.

Særligt en scene, hvor han er til psykolog, er utroligt interessant, fordi psykologen har stillet en stol op til Spørg Casper-karakteren. Man får lov til at se Casper skifte mellem sig selv og sit ukomplicerede alter ego.

Og man fornemmer, at han modnes undervejs. Han laver en ny serie af YouTube-videoer som sig selv, slutter en form for fred med sin fars sygdom og finder en balance mellem fiktion og virkelighed.

Titel:
Ingen kender Casper

Land:
Danmark

År:
2022

Instruktør:
René Odgaard

Medvirkende:
Casper Harding, Mathias Rosenkjær, Louise E Bech

Spilletid:
72 minutter

Premiere:
8. maj på DRTV

Relevante artikler

Interview
03. dec. 2013
Den standhaftige dokumentarist

Shortlist: Den standhaftige dokumentarist

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
11. nov. 2022
Call Jane

Call Jane

Biografanmeldelse
28. okt. 2022
The Lost King

The Lost King

Biografanmeldelse
14. okt. 2022
Halloween Ends

Halloween Ends

Serieanmeldelse
11. okt. 2022
Nordland ’99

Nordland ’99

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!