Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Den elskede amerikanske pendant til Cirkeline bliver kvalt i filmatisering, der er dummere end, hvad man kan tillade sig at udsætte sine små poder for.

Man bliver både klogere og i godt humør af norske Dag Johan Haugeruds snakkefilm om to gifte mænds homoseksuelle begær.

Ægteparret bag den første oliemalede spillefilm følger op med et endnu mere helstøbt og bjergtagende kærlighedsværk, der fortjener at blive set for æstetikken alene.

Tredje Deadpool-film overstråler forgængerne med guddommelig komik, Ryan Reynolds i topform og Hugh Jackman på modvilligt slæb.

Tropeøen Madagaskar er mere end et smukt bagtæppe i stemningsstærkt drama om kolonifamilie, der lever lykkeligt uvidende om, hvad der foregår rundt omkring dem.

Eventyrfilm baseret på et japansk legetøj er en supernuttet og afslappende fornøjelse med en god morale for de mindste.

Man skal være lavet af maskulint marmor, hvis ikke man får trafik i tårekanalen af dramaet om pioneren af en revolutionerende læringsmetode.

Orkankatastrofefilm med ærkeamerikanske karakterer er den perfekte undskyldning for et skamløst underholdende biografbesøg.

Scarlett Johansson er i sit es som en durkdreven markedsføringsguru i morsom komedie om at gøre Månelandingen til en amerikansk folkesag.

Sjov og lærerig animationsfilm med dyr kendt fra DR Ramasjang hylder forskelligheder i fællesskabet og lykkes med klimaoplysning i børnehøjde.

Teenageren Rosa Marchant er skræmmende god i barskt hævndrama om drengestreger, der går over grænsen og skaber et traume.

Jeff Nichols’ medrivende skildring af en motorcykelklubs storhed og fald viser en maskulinitet, der er farlig og skræmmende smuk.

Sjælden chance for at møde Afrika i biografen på verdensdelens egne præmisser er en stærkt filmisk, medrivende melodramatisk og tidløst allegorisk oplevelse.

Fransk-schweizisk drama vil gerne vise feminisme i en maskulin forskerverden, men temaet tynges af melodramatiske klichéer.

Uden replikker taler charmerende komedie om to kvindelige gondolførere et universelt kærlighedssprog og skaber en Wes Anderson’sk skønhed med postkortagtig æstetik og tegnefilmsagtig mimik.

Det simple plot gør tredje ombæring af undergangsdramaet til noget helt specielt, og til sidst er der ikke et øje tørt.