Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

John Turturro har samlet et suverænt cast i sin snurrige jøde-komedie. Selv spiller han mandeluder, mens Woody Allen for 117. gang spiller sig selv – og det gør han godt!

Nick Cassavetes leverer let fordøjelig og uopfindsom underholdning i en chickflick, hvor Nikolaj Coster-Waldau leger førsteelsker for hele tre Hollywood-skønheder.

Pinligt skuespil og en banal handling gør effekt-braget Pompeji til en katastrofefilm i mere end én forstand. Det er vel ikke meningen, at vi ligefrem skal heppe på vulkanen?

Genindspilning af en rom-com fra 80’erne – nu med sorte! Hovedrollerne er sympatiske, men resultatet ligner et fortidslevn tilsat ulidelige sidekicks og sorte stereotyper.

En amerikaner tager til regnskoven og indspiller 1000 timers jodlende pygmæmusik. Desværre kommer den usædvanlige historie til at fremstå snæversynet i Doxbio-dokumentaren Sange fra skoven.

Svenske Anna Odells film om et skolejubilæum, som hun ikke blev inviteret til, er noget af det mest hårrejsende siden Vinterbergs Festen.

Paul Walkers sidste færdigindspillede film Brick Mansions er stift spillet, ubehjælpsomt skrevet og aldeles blottet for god smag.

Mikael Persbrandt er intenst velspillende i Pernille Fischer Christensens forudsigelige drama om en rockstjerne på deroute. Men Trine Dyrholm er helt fejlcastet.

Clio Barnards debutspillefilm er et gribende eventyr forklædt som barsk socialrealisme, der rummer pludselige nedslag af skønhed. Hverken Ken Loach eller Oscar Wilde har levet forgæves.

The Amazing Spider-Man 2 er over to timers væg-til-væg-underholdning med masser af seje skurke og flotte action-scener.

Nok har denne krigsskildring været Ungarns Oscar-kandidat, men mage til ubehagelig og hovedløs film skal man lede længe efter.

Miyazakis måske sidste film er en højtsvævende og gådefuldt dragende hyldest til veteran-flyvemaskiner og den kunstneriske skabertrang.

En ung pige roder rundt i en forsinket, anal fase i en tysk tisse/bæ-film, som sætter en ære i at være rigtig irriterende. Missionen lykkes.

Skurkene er de sjoveste i Rio 2, der er fyldt med flotte farver og jungleromantik. Men hvorfor en toer?

Børnene charmerer i påskens store danske børnefilm, men der er for få sving og svirp i filmens thriller-intrige til at holde interessen ved lige.

Divergent er et patchwork af fantasifulde ungdomsfilm som Hunger Games og Harry Potter, men står alligevel stærkt på egne ben.