Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Visuelt overvældende perle i stop motion-magi er fortalt med hjertevarme og finesse i samme tradition som Akira Kurosawa og Hayao Miyazaki.

Jon Bang Carlsens dissekering af livet og filmkunsten byder på glædelige gensyn med fortiden, men instruktøren finder ikke sit eget nøglehul.

Genindspilningen af The Magnificent Seven ejrer er et underholdende bekendtskab, der fastholder originalens charme og giver historien om de syv hævnende mænd en frisk kant af politisk releavns.

Juliette Binoche er stadig skræmmende og rørende i den første af Kieślowskis Tricolore-film, hvor hun får lov at opleve den totale friheds uhyrligheder.

Stefano Sollimas gangster-thriller tegner et afgrundsmukt billede af en by badet i neonlys og mørke skygger, hvor ingen kan vide sig sikker.

En væsentlig historie om de sortes vilkår efter slaveriets ophævelse tabes på gulvet i Gyldendals Bogklub-artig film.

Blair Witch lægger sig tæt op ad originalen fra 1999, men takket være et større budget kan den gå planken ud.

Genkendeligheden er en styrke, og tolv år efter den seneste Bridget Jones-film er Renée Zellweger stadig lige så kikset og charmerende i sine røde pyjamasbukser.

Nick Cave forlader kunstnermyten og stiller sig frem som et sårbart menneske i en dokumentar om sønnens død og det musikalske sorgarbejde.

Tim Roth leverer karrierens måske bedste præstation i rollen som den gådefulde sygeplejer, der har viet sit liv til uhelbredeligt syge patienter.

Rasmus Heisterbergs spillefilmdebut er et gribende eksistentielt drama om den svære overgang fra udødeligt ung mand til ansvarsfuld voksen.

Eva Tind forsøger at fremmane ”die Asta” i et bizart dødskult-portræt, der ikke har den fjerneste sans for datiden eller stumfilmdivaens talent.

Parodi på Pixar-film overskrider animationsfilmenes grænser og fortæller en bizar og morsom historie om indkøbsvarers grusomme skæbne.

Kan en skuespiller blive for professionel? Michael Fassbender og Alicia Vikander er et studie i skuespilkunst, men den rene professionalisme gør ikke dybere indtryk i pænt og kedeligt ægteskabsdrama.

Clint Eastwoods film om heltepiloten Sully er hans bedste i lang tid og en potentiel klassiker.

De kvindelige biroller løber med latterpokalen i påtaget komedie, som på trods af porno og stoffer er kedelig.