Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Stalins uhyggelige deportationer berettes med et genialt greb, der fryser skuespillernes bevægelser og gør oplevelsen til en slags rejse gennem fotografier i 3D.

Den morderiske diktator Pinochet spøger i chilensk filmessay, der elegant balancerer mellem det smukke og det foruroligende.

Chilenske Pablo Larraín smider bombe efter bombe i sin intense og stilbevidste tusmørke-thriller om en præstelig tavshedssammensværgelse.

Michael Fassbender og unge Kodi Smit-McPhee er et forrygende makkerpar i et uhøjtideligt og fejende flot livtag med den ellers bedagede western-genre.

Italiensk drama viser med hjerte og realisme, at livet for to flygtninge i Europa ikke er den lykkelige dans, som Facebook og popmusik ellers giver udtryk for.

Det er rørende, komisk og tankevækkende, når Jacob Nossell forsøger at finde mening i sit liv som handicappet i Christian Sønderby Jepsens stærkt vellykkede Naturens uorden.

Årets Sundance-vinder ligner en irriterende selvfed indiefim med ”sjove” og ”skæve” karakterer, men alt vender og bliver nærmest magisk.

Marlon Brando taler frit fra graven om sine indre dæmoner i Stevan Rileys enestående portræt af filmhistoriens måske bedste skuespiller.

Jafar Panahis Taxi Teheran er et passioneret forsvar for kunstnerisk frihed, men også en sprudlende film i sin egen ret.

Komplekse karakterer og en konstant pulserende spændingsboble taler til både hjerne og hjerte i dyster home invasion-thriller.

Måske var etteren en tak sjovere, men Klovn Forever byder på timing, mikromimik og funny bones i verdensklasse. Og den stående 69’er bliver med garanti sidste skrig i de små danske hjem dette efterår.

Karnevalistisk dokumentar giver et energisk portræt af de håbefulde melankolikere i Arcade Fire, der lystigt leger med den medieverden, de kritiserer.

Endelig en romantisk komedie, der rent faktisk er sjov, skriver vor anmelder, som tilmed kneb en enkelt tåre over Amy Schumer og Bill Hader.

Pixars nyeste skud på filmstammen bringer os ind i menneskehjernens følelseskabinet, en genial idé, der egentlig slet ikke har brug for en historie.

Portrætfilmen om Ingrid Bergman er lige så nærværende og kompromisløs som hovedpersonen, der demonstrerede, at også kvinder kan følge deres kald.

Svenske Ronnie Sandahl overbeviser med stilsikkert, socialrealistisk drama, som med få virkemidler berører følsomme emner.