Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Genkendeligheden er en styrke, og tolv år efter den seneste Bridget Jones-film er Renée Zellweger stadig lige så kikset og charmerende i sine røde pyjamasbukser.

Trods øjeblikke af genialitet formår mesterinstruktøren Pedro Almodóvar for en gangs skyld ikke at ramme melodien.

Kan en skuespiller blive for professionel? Michael Fassbender og Alicia Vikander er et studie i skuespilkunst, men den rene professionalisme gør ikke dybere indtryk i pænt og kedeligt ægteskabsdrama.

Den nye udgave af klassikeren Ben-Hur tilføjer intet nyt ud over potente actionscener og endnu mere fokus på den bibelske del af fortællingen.

Stortalentet Rúnar Rúnarsson går i sine egne fodspor i blændende fotograferet drama om en drengs modning – og taber et skridt i den ellers lovende karriere.

Historien om, hvordan en ung instruktør endte op i en sygelig skønhedskult, er både fascinerende og frustrerende.

Japansk familiedrama om at leve i nuet og hvile i familiens skød er velspillet og rørende, men er på nippet til at blive sentimental.

Filmatiseringen af en af de mest kontroversielle Batman-historier forpasser chancen for at opdatere en nyklassiker.

Hjemvendt Afghanistan-soldat med posttraumatisk stresssyndrom får sin sag for som privat vagt i interessant paranoia-film, der sår tvivl om forholdet mellem drøm og virkelighed.

Kærlighedsromance og fransk retssalsdrama går ikke op i en højere enhed, selvom om skuespillet med vor egen Sidse Babett Knudsen er konstant tiltrækkende.

Det klæder Bourne, at Matt Damon er blevet ældre, men fjerde film i serien er rodet, og instruktøren Paul Greengrass overdriver sin hyperaktive stil.

Don Cheadles biopic om Miles Davis er forfriskende anderledes, men yder ikke det musikalske geni retfærdighed.

David Yates’ Tarzan-opdatering er et ganske underholdende action-eventyr, men kommer ikke fri af fortællingens racisme og sexisme.

Kate Winslet vender tilbage til sin barndoms flække i australsk film, der blander drama og romantisk komedie på en ikke altid lige overbevisende måde.

En sorgfuld enkemands liv skildres originalt, når han vælger at rive sit hus ned med en hammer. Men så letter tågen, og filmen bliver langt mindre interessant.

Dramaet Ixcanul: Vulkanen beskriver et bevidsthedens og et kærlighedens fængsel, men vi lærer aldrig rigtig filmens hovedpersonen at kende.