Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Filmen om Steve Jobs er fuld af klæg frelsersymbolik, men Ashton Kutcher leverer varen som Apples grundlægger.

Lee Daniels’ The Butler er den type film, hvor hovedpersonen tilfældigt kommer ind for at servere kaffe, da Eisenhower har en central diskussion om raceoprøret.

Sion Sono tør, hvor andre tier – og hans film inspireret af Fukushima-katastrofen er forener dødens nærvær med besjælet socialrealisme.

Kampscenerne i Wong Kar-Wais største succes i Asien er så raffinerede, som noget vi har set i wire fu-genren de senere år.

Saw-instruktørs homage til horror-klassikerne er en gedigen omgang gys med lidt for mange gentagelser.

Det svenske stortalent Gabriela Pichler fortæller overbevisende og muntert sørgmodigt om mennesker, der drømmer om, at livet rummer mere end at spise, sove og dø.

Det Hvide Hus kommer under belejring i Roland Emmerichs klichefyldte film, der bliver reddet af den smækre actionhelt Channning Tatum.

Kim Ki-duk tager hele sit filmiske mesterskab i brug i Guldløve-vinderen Pieta, der er så underholdende som en mainstream-film.

Disney tørkoger nye boller på gammel suppe med Flyvemaskiner, der skal sælge mere plastikbras til de utallige børn, der ikke kan få nok af Biler.

Guldbjørn-vinder udstiller det rumænske borgerskabs kyniske forhold til magt og penge i historien om en mor, der redder sin morderiske søn.

Dusørjægere går på jagt efter Vin Diesels hoved i Riddick. Det er dog kun filmen selv, der er hovedløs.

Elleve-mands orkesteret spillede forrygende til Michael Madsens film om komponisten Niels Rønsholdt. Men det var svært at finde sammenhæng mellem lyd og billeder.

Nicolas Bro og talentet Oscar Dietz er i hopla, men mødet mellem den amerikanske superheltegenre og dansk børnefilm er knap så forrygende en blanding som ventet.

Den ventede Jussi Adler-Olsen-film byder på glimrende skuespil, perler for aficionados og en del genremæssige skønhedspletter.

To franske skuespillere dyster om deres drømmerolle i en højkulturel komedie tynget af lavkomik.

En børnefilm for voksne. Sådan føles Daniel Borgmans debutfilm, der trods en hjerteskærende hovedrolle drukner i poesifyld og symbolske replikker.