Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Rørende selvbiografisk hyldest til en mor, der har modet til at stå ved sit tolvårige barn, der er født som pige, men føler sig som en dreng.

Anders Walter træder på Danmarkshistoriens ømmeste tå og skaber et storslået drama om et forstanderpars insisteren på næstekærlighed i verdenskrigens sidste måneder.

Uhyggen udebliver, og de mest elementære filmiske færdigheder svigter i et af årets gyselige lavpunkter i biografen.

Med en medrivende historie og fuld smæk på action-scenerne er Blue Beetle den bedste superheltefilm siden The Suicide Squad.

Canadisk animationsfilm balancerer mellem morskab og alvor uden at pakke det unge publikum ind i vat.

Fransk instruktør gør fertilitetsproblemet vedkommende og må gerne starte en bølge af film om kvinder midt i livet.

Jacob Skyggebjerg er fremragende og gestalter titlens idioti med bravur, men inde i Kasper Rune Larsens andet slacker-drama gemmer der sig en langt bedre film.

Selv om handlingen gakker ud, er der altid en mening med galskaben i Gigis’ satiriske komedie om en verden, hvor alle danske indvandrere bor på Bornholm.

Skrædderens håndværk bliver en metafor for begæret i marokkansk queer-historie, der er både troværdig og opløftende.

Hlynur Pálmasons tredje spillefilm om en dansk præsts møde med den islandske natur er et ormstukkent, excentrisk kostumedrama fyldt med instruktørens inspirerende særheder. 

Helen Mirren spiller Israels jernkvinde Golda Meir med karisma, men instruktøren tackler det politisk betændte emne tandløst.

Taissa Farmiga stråler som forsigtig eksorcist i den anden dæmon-nonne-film, som byder på blodrøde blodbade og et glimrende monster.

Hylemorsom og rørende skildring af livet i indvandrerghettoen for en ung fyr med ben i næsen og krudt i røven.

Islandsk-danske Dagur Kári har skabt en overbevisende anderledes kærlighedsfilm om en 43-årig enspænder, der både er jomfru og et bjerg.

Liam Neeson er vor generations Charles Bronson. Hans nye actionfilm har potentiale og starter lovende, men kører af sporet før endestationen.

Søren Peter Langkjær Bojsens anden spillefilm er et skideskægt syretrip, der med uprøvede skuespillere byder på nogle af de mest troværdige taberfigurer i dansk filmhistorie.