Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Dansk ungdoms-thriller med effektive gys og god kemi mellem skuespillerne sender problematisk budskab om psykiatrien.

Matteo Garrone fortæller en uomgængelig historie om to unges flugt hen over det afrikanske kontinent, men han gør det med en opløftende eventyrlighed.

Bodil Jørgensen folder sig ud i charmerende trekants-komediedrama om en kvinde, der inderligt længes mod fortidens letsindighed.

Jason Statham har kun tre forskellige ansigtsudtryk, men det er alt rigeligt i effektiv hævn-thriller fyldt med opfindsom vold og fjollede bier.

Dakota Johnson kæmper heroisk med tåkrummende replikker, et planløst plot og den værste skurk i hele Marvels filmunivers, som sagesløse Tahar Rahim må lægge krop til.

Vi bliver ikke meget klogere på Bob Marley i tonedøv og alt for pæn film, der forsøger at score kassen på reggae-legendens kærlighedsbudskab.

Ethan Coens lesbiske b-roadmovie er fyldt med sex på den sjove og rørende måde, selv om forspillet er bedre end klimakset.

I hjertevarm hyldest til estisk saunakultur fortæller kvinder om, hvordan det faktisk er at være kvinde. Det er både barskt og befriende.

Skalaen er episk, men fokus stadig på karaktererne i anden del af sagaen om Atreides-familien, hvor de mest fortryllende scener vil få sci-fi-nørder til at klappe i hænderne af fryd.

Det er lykkedes at fremmane ånden i Kim Leines spektakulære debutroman i film, der forener incesthistorie med Danmarks overgreb på sin egen historiske slægtning.

Den fjerde film lever på en kavalkade af gentagelser, og nu kan der snart ikke koges mere nudelsuppe på den kung fu-fanatiske panda.

Film om den tjekkiske 1700-talskomponist Myslivecek, der inspirerede Mozart, når desværre ikke Milos Formans Amadeus til nodestativerne.

Med overdrevne kostumer og skarpe replikker leger François Ozon veloplagt med sandheden i morsom mordkomedie fra Paris i 1930’ernes depressionstid.

Under overfladen i familiens swimmingpool lurer en hemmelighed, men den ægte forskrækkelse drukner i det uendelige hav af middelmådige gys.

Opfølger til plat komedie er sjovere og har mere på hjerte, men man føler sig alligevel ofte som ædru chauffør til spritstiv studenterkørsel.

Bag de store animerede øjne er en drøm om fart, men manglende kulturel interesse får racerfilm til at løbe tør for benzin.