Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Den fjerde film lever på en kavalkade af gentagelser, og nu kan der snart ikke koges mere nudelsuppe på den kung fu-fanatiske panda.

Film om den tjekkiske 1700-talskomponist Myslivecek, der inspirerede Mozart, når desværre ikke Milos Formans Amadeus til nodestativerne.

Wim Wenders’ fascinerende portræt af en japansk toiletrenser udvikler sig til et slående drama, der stilfærdigt vækker kraftfulde følelser.

Med overdrevne kostumer og skarpe replikker leger François Ozon veloplagt med sandheden i morsom mordkomedie fra Paris i 1930’ernes depressionstid.

Opfølger til plat komedie er sjovere og har mere på hjerte, men man føler sig alligevel ofte som ædru chauffør til spritstiv studenterkørsel.

Bag de store animerede øjne er en drøm om fart, men manglende kulturel interesse får racerfilm til at løbe tør for benzin.

Påskeharerne har det som blommen i et påskeæg, indtil skurkeræve forsøger at forpurre påsken med et vaskeægte æggekup i fantasifuld børnefilm.

Den gode familiehygge bliver udfordret af et hævngerrigt vinterspøgelse, men største attraktion er stadig de skarpe replikker og herligt forældede effekter.

Ordløs og sprudlende dyrefabel om tosomhed midt i storbyens ensomhed går flere spadestik dybere end de fleste tegnefilm.

Imod alle odds er historien om djævlebarnet Damiens mor og hendes fandenivoldske nonneveninde en helstøbt gyser.

Christian Petzold leverer et virkelig morsomt portræt af en forfatters selvcentrerede lilleverden og et knapt så overbevisende billede af den store katastrofe.

Trine Dyrholm er et grufuldt spejl for verdens venindemødre i Michael Noers nervepirrende krydstogt-thriller.

Det er ren hygge, når YouTube-fænomenet Arne Alligator hopper fra smartphonen til biograflærredet for at begive sig ud på fornøjelige eventyr med sunde værdier.

Ex Machina-instruktør viser amerikansk borgerkrig som både afstumpet ondskab og adrenalinpumpende stålstorm i action-blockbuster, som det føles forkert at spise popcorn til.

Genopførelse af traumatiske øjeblikke i en tunesisk familie skaber lydhørhed og viser gribende, hvordan filmkunsten kan være en katalysator for forandring.

Herligt udansk storhed og magnetisk kemi mellem skuespillerne gør Ulaa Salims anden spillefilm til et gribende episk kærlighedsdrama med dommedag i baggrunden.