Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Fræk leg med tid og en rørende hovedrolle danner det perfekte startskud til lovende ny trilogi om de kloge aber.

Det er umuligt ikke at heppe på Bill Skarsgård i ultravoldeligt, bloddryppende hævndrama, som er fjollet, men samtidig dybt betagende.

Ladj Lys opfølger til Les misérables er muskuløs socialrealisme, der gør kommunalpolitik til thrillerstof og viser konsekvenserne for de nederste i samfundet.

Frydefuld komedie hylder vores glemte fantasivenner fra barndommen og minder os om, at vi aldrig er helt alene.

Richard Linklater har publikum i sin hule hånd med forrygende underholdende lejemorderhistorie og en karismatisk Glen Powell, der er på vej mod stjernestatus.

Michael Keaton er karismatisk som demensramt lejemorder i thriller, som han selv noget vakkelvornt har instrueret.

Alle burde se Christina Rosendahls personlige og omfavnende film om alkoholens konsekvenser. For i dette land er vi alle pårørende.

Brasiliansk debutinstruktør hylder unges leg med kønnene i den uhyggelige historie om en teenagepiges kamp for abort i et stokkonservativt samfund.

Debutantinstruktøren Ishana Night Shyamalan lægger sig tæt op ad sin fars twist-horrorstil, men taber myrekrybene på skovbunden med en horribel slutning.

Alice Rohrwacher er Søren Ryge og Federico Fellinis uægte datter, og instruktøren overgår sig selv med magisk-nostalgisk gravkammerfabel.

Will Smith har totalt mistet sin charme, og uden den er de retningsløse platheder i fjerde film om Miamis hårdeste strømere svære at holde ud.

Lila Avilés’ mexicanske film er en usentimental fødselsdagshyldest til en kræftsyg far set gennem hans syvårige datters øjne.

Olivia Colman er fantastisk, men humoren siver ud af sand historie om mystiske breve, som for over 100 år siden holdt pressen i et jerngreb.

Det er overrumplende magisk, når tre søstre må klare sig alene uden forældre i et svensk arbejderklassekvarter.

En hyldest til filmens glimt af lys. Spirituel drømmerejse, genfødsel, smukke mennesker på smukke fjerne steder. What’s not to like? En hel del.

Opfølgeren kan selvfølgelig ikke leve op til etteren, men gensynet med de farverige følelser og pubertetsramte Riley er alligevel glædeligt.