Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Man føler sig både kærtegnet og ramt af en syngende lussing oven på den mesterlige franske Guldpalmevinder om et lesbisk kærlighedsforhold.

Filmen, som iranske Jafar Panahi lavede fra sin husarrest i al hemmelighed, vidner om trodsighed og kreativitet – og hvad prisen for den slags er i Iran lige nu.

Spike Lee har lavet et remake af den koreanske nyklassiker Oldboy. Drop kopien – bevar originalen.

Jon Bang Carlsen har lavet en guddommeligt gådefuld film fra Californiens friserede forstæder, der slægter både Edward Hopper og Raymond Chandler på.

Den dunkle drage Smaug er det absolutte højdepunkt i anden del af Hobbitten-trilogien, der sætter fortællingen tilbage på rette spor.

En fremmed flytter ind i gådefuld hollandsk film, der er mareridtsagtigt hypnotiserende og nøgternt surrealistisk.

A Late Quartet er en rigtig voksenfilm med gnistrende gode skuespillere i Christopher Walken, Philip Seymour Hoffman, Catherine Keener og Imogen Poots.

Walking With Dinosaurs er en spektakulært flot 3D-rejse tilbage til kridttiden, men desværre er historien en tam omgang coming of age.

Ben Stillers dannelsesrejse om dagdrømmeren Walter Mitty er fornem og vittig feel good i billedskøn postkort-æstetik.

Alfons Åbergs spillefilmdebut er en sød, lille fortælling om hundeejere og hverdagsmagi. Men man savner uvægerligt Thomas Windings stemme.

Der er alt for meget sang i ny Disney-film, der til gengæld er frysende flot og befolket af to befriende beslutsomme kvindfolk i hovedrollerne.

Disney når næsten Pixar-højder med et drøncharmerende 3D-animeret eventyr og nostalgitrip for børn af 80’ernes videospil.

Jonatan Spangs debutfilm har en vildt hysterisk historie, som desværre er drønkedeligt realiseret. Frank Hvam lyser op som jysk direktørtype.

Oscar-nomineret chilensk film med Gael García Bernal fyrer alle sine kanoner af, inden der er gået en halv time.

J.J. Abrams opfølger til sin succesrige Star Trek-film fra 2009 følger skabelonen nærmest til punkt og prikke – og det er der ingen grund til at klage over.

En sund portion selvironi gør teenagezombierne til sjovere selskab end de selvhøjtidelige Twilight-vampyrer. Men de hjertevarme zombier har mistet deres bidske bid.