Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Miyazakis måske sidste film er en højtsvævende og gådefuldt dragende hyldest til veteran-flyvemaskiner og den kunstneriske skabertrang.

Nok har denne krigsskildring været Ungarns Oscar-kandidat, men mage til ubehagelig og hovedløs film skal man lede længe efter.

The Amazing Spider-Man 2 er over to timers væg-til-væg-underholdning med masser af seje skurke og flotte action-scener.

Clio Barnards debutspillefilm er et gribende eventyr forklædt som barsk socialrealisme, der rummer pludselige nedslag af skønhed. Hverken Ken Loach eller Oscar Wilde har levet forgæves.

Mikael Persbrandt er intenst velspillende i Pernille Fischer Christensens forudsigelige drama om en rockstjerne på deroute. Men Trine Dyrholm er helt fejlcastet.

Paul Walkers sidste færdigindspillede film Brick Mansions er stift spillet, ubehjælpsomt skrevet og aldeles blottet for god smag.

Svenske Anna Odells film om et skolejubilæum, som hun ikke blev inviteret til, er noget af det mest hårrejsende siden Vinterbergs Festen.

En amerikaner tager til regnskoven og indspiller 1000 timers jodlende pygmæmusik. Desværre kommer den usædvanlige historie til at fremstå snæversynet i Doxbio-dokumentaren Sange fra skoven.

Genindspilning af en rom-com fra 80’erne – nu med sorte! Hovedrollerne er sympatiske, men resultatet ligner et fortidslevn tilsat ulidelige sidekicks og sorte stereotyper.

Pinligt skuespil og en banal handling gør effekt-braget Pompeji til en katastrofefilm i mere end én forstand. Det er vel ikke meningen, at vi ligefrem skal heppe på vulkanen?

Nick Cassavetes leverer let fordøjelig og uopfindsom underholdning i en chickflick, hvor Nikolaj Coster-Waldau leger førsteelsker for hele tre Hollywood-skønheder.

John Turturro har samlet et suverænt cast i sin snurrige jøde-komedie. Selv spiller han mandeluder, mens Woody Allen for 117. gang spiller sig selv – og det gør han godt!

Polanski har lavet en film, som baseret på et skuespil, som er baseret på en bog. Meta-legen vil ingen ende tage i det pikante kammerspil, hvor manden ligner Polanski, og kvinden spilles af hans kone!

Kunstfærdige billeder går hånd i hånd med rå realisme i historien om en helt almindelig familie, der rodes ind i Mexicos dunkleste narkoverden. Rørende, men ikke for folk med sarte maver.

Cannes fortjener en bedre åbningsfilm, og Grace Kelly fortjener et bedre filmportræt. En dramatisk historie om en af filmhistoriens største skuespillerinder er blevet til royalt dameblads-stof.

Excentrisk, skævt, sjovt og følsomt – mesteren Wes Anderson viser sprudlende topform i Moonrise Kingdom.