Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Oliver Stones Savages bliver næppe en klassiker på højde med hans tidlige film, men som topunderholdende actionhistorie med vilde afstikkere og meget kulør fungerer den godt.

Philippe Falardeaus lette touch sætter låg på filmens emotionelle gryde og bringer den ved slutningen i et perfekt, bulrende kog. Monsieur Lazhar kan fremkalde tårer hos selv det mest koldhjertede, børnehadende publikum.

Kapringen er en intens fortælling om almindelige mænd i en ekstrem situation. Filmens dokumentariske kamera giver kammerspillet en intens og fortættet atmosfære.

Operation Argo blander fornemt to uforenelige genrer, realistisk spionthriller og Hollywood-satire – og Ben Affleck beviser, at han er den mest oplagte arvtager til Clint Eastwood.

Dracula er forvandlet til hønefar i det farverige monstervælde på Hotel Transylvania, hvis velkendte historie voksne vil gennemskue og børn more sig over.

En kat i Paris beviser, at man sagtens kan skabe følelsesmæssig og visuel dybde til børn uden buldrende 3D-effekter.

Twilight-fænomenet er massivt fascinerende, men talentet er svært at øje på i det endelige punktum på den paranormale romance.

Med sit enfoldige udsagn om, at kolde scener ud af ægteskabet bare skal tøs op med lidt nostalgisk eftertanke, er Hope Springs ikke for sukkersyge sjæle.

Keep The Lights On taber hurtigt flyvehøjde, og snart går det op tilskueren, at den farve- og tonemæssigt ikke har stor bredde at byde på. Thure Lindhardt er god, men man kunne ønske, at rollen var lidt mere fordrende for hans talent.

Ethan Hawke gør, hvad han kan over for Sinisters slappe genbrug af onde børn og okkulte overtoner. Men rigtigt skræmmende bliver det aldrig.

Hella Joofs Sover Dolly på ryggen er en velkendt komedie med omhyggeligt konstruerede sammentræf, komiske misforståelser og vidtdrevne karikaturer, men heldigvis også mere end det.

Scenerne sitrer af nærvær i Kaspar Munks You & Me Forever, der er noget så sjældent som en overbevisende ungdomsfilm.

Skuespilleriet fejler ikke noget, men Elles er uden tematisk fokus og synes ikke rigtig at vide, hvor den vil hen med sin historie. Ud over at flirte med en omgang softcore-porno og synkront vise borgerskabets indiskrete charme.

Instruktør Katrine Wiedemann og manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson tager modigt fat på maskulin seksualitet, men Viceværten er en mærkeligt konstrueret, hul historie om en dansk tabermand og hans Lolita-frelser.

Filmatiseringen af On the Road er desværre kun blevet til et sympatisk ekko af Jack Kerouacs beat-klassiker og ikke så meget et kunstnerisk bud anno 2012, selvom filmskaberne har gjort sig umage.

Er tiden løbet fra altmodische agenter, hurtige biler og tørre tæsk? Nej, mener Bo Tao Michaëlis, der giver Skyfall fem stjerner og udnævner Sam Mendes til bedste Bond-instruktør nogensinde.