Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Dan Gilroys mediekritik klinger lidt hult, men Jake Gyllenhaal er fremragende som psykotisk reporter, der stikker sit kamera i storbyens blødende sår.

En ulmende Idris Elba kan ikke redde spændingen i home invasion-thrilleren No Good Deed fra at sive langsomt ud af ballonen.

Hjertevarm film om fortabte drenge fra Sudan er meget svær ikke at holde af.

Hypnotiserende animationsfilm holder ikke vand som andet end et eksperiment.

Iscenesat dokumentarfilm om et sejlende postbud i en øde egn af Rusland er bedst, når den dyrker det folkloristiske og uforklarlige.

Gabe Polskys drømmehug af en dokumentar løfter sin hyldest til historiens bedste ishockeyhold til en gribende beretning om Sovjetunionens storhed og fald.

Fury er et intenst, intimt og nådesløst blodigt soldaterportræt, der giver et hårrejsende indblik i, hvad krig kan gøre ved en mand.

Bille August har med et livsbekræftende kammerspil om aktiv dødshjælp lavet sin mest helstøbte film i over tyve år.

Sød og sjov julefilm har mere tilfælles med de gamle film om Far til fire og Min søsters børn end de nye.

Drama om sympatiske pædagoger på et børnehjem med sympatisk traumatiserede teenagere er gennemsympatisk – grænsende til det irriterende.

Mockingjay – del 1 stråler af talent, fortælleoverskud og æstetisk sikkerhed og gør Hunger Games-serien til en saga om undertrykkelse og frihedskamp.

Romantisk fransk komedie om bryllupper på tværs af kulturer prædiker tolerance, men den underliggende tone er dybt racistisk.

Uvorn komedie lever op til sin tyve år ældre storebror: Jim Carrey er stadig kongen af fysisk komik, og toeren er lige så herligt dum – eller dummere – end etteren.

Stemningsfuld krigsfilm om Irlands religionskampe går helt tæt på en enkelt rekruts værste mareridt, men planter krigens angst og absurditet i os alle.

Er man en rigtig mand, hvis man redder sig selv og efterlader kone og børn til at dø i en lavine? Det spørgsmål tager en svensk filmmester op i sin bedste – og sjoveste – film til dato.

Nick Caves manuskript er gennemhullet som en Ford V-8 efter mødet med en tommy-gun, men heldigvis er John Hillcoats Lawless også rå, blodig og galgenhumoristisk.