Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Hans revolutionære tekster og bløde poplyd gjorde svenske Björn Afzelius folkekær. Portrætdokumentar er rig på arkivmateriale, men glemmer vigtige detaljer.

Franske Philippe Muyls familieforbrødringsfilm viser Kinas fortid og nutid i øjenhøjde med familiens yngste, men levner kun plads til overbærende smil hos det voksne publikum.

Stilforvirret 3D-eventyr blander flere forskellige slags animation med live action-skuespil. Det er rodet og lidt for overgearet – selv for Svampebob.

Den første store biografiske film om Storm P. er satirisk og oplysende. Selvom visse historiske facts er udeladt, fremmanes kunstnerens ånd med piberøg og højt fadølsskum.

Paul Thomas Anderson har lavet en moderat fed filmatisering af en meget filmvenlig roman frem for at udfordre sig selv og filmsproget ved at kaste sig ud i en ”umulig” filmatisering, der kunne været blevet mesterlig.

Schweizisk film blander dokumentar og iscenesættelse i portrættet af et farvestrålende homoseksuelt fristed. Alligevel fremstår blandingsproduktet noget ensidigt.

Filmatiseringen af den våde husmor-drøm dyrker en pervers parforholds-dynamik, mens s/m-scenerne efterlader én skuffende tør i trussen.

En af sidste års mest mystificerende, roste og betagende film kom aldrig i biografen. Men nu kan Under the Skin med Scarlett Johansson som rumvæsen på mandejagt ses som månedens film i Cinemateket.

Historien om den fortabte eventyrer er en charmerende animationshyldest til film som Indiana Jones og Star Wars – og en hæsblæsende fortælling for de små.

Oscar-vinderen Julianne Moore lader os mærke Alzheimers’ klamme hånd på egen krop i en befriende usentimental film, der lider af mild berøringsangst.

Stephen Lacants bevægende Free Fall er seneste skud på stammen i en ny tendens inden for homofilmen, hvor internationale instruktører gestalter deres helt egne spilleregler.

Man skal ikke have særlig store skeletter i skabene for at føle sig ramt af den fantastisk rå og rørende dokumentar Blodets bånd.

Matthew Vaughns nye tegneseriefilmatisering er en parodisk pærevælling, hvor action og satire har svært ved at forenes. Kun Colin Firth bider fra sig som hårdtslående spion med britisk klasse.

Hvor mange gange har krakelerede porcelænsdukker optrådt i gyserfilm? Anden omgang natteroderi med den sortklædte gengangerske føles som noget, der er oplevet før og bedre.

Vince Vaughn traver tørt gennem kønsløs komedie om super-onanisten – El Mastubator – der finder ud af, at han har 533 børn.

En animeret opdatering af Ole Lund Kirkegaards hyldest til uregerlige drenge er sjovest, når den lader den politiske ukorrekthed herske.