Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Efter syv år forsøger man at genstarte Saw-franchisen med en film, der er en pinefuld oplevelse, men af alle de forkerte grunde.

Stephen Frears viser et glansbillede af Det Britiske Imperium i dets storhedstid tilsat humor, charme og en lille smule fremmedhad.

Raoul Peck (I Am Not Your Negro) hiver myten ude af historiebøgerne og skildrer eminent Karl Marx’ komplekse tanker om arbejderklassen gennem dragende sammenstød.

Kubricks majestætiske mesterværk luller os ind i et rædselsvækkende mareridt, der bliver siddende som en besættelse.

Med overdrevne situationer og udpenslede pointer minder komedien A Bad Moms Christmas om sin usjove forgænger.

Til trods for en kedelig skurk giver Batfleck og hans nye venner DC’s ellers skuffende superhelteunivers et gevaldigt løft.

En film om en ældre herre og hans grænseløse forbrug af unge kvinder i kunstens tjeneste lyder som benzin på kønsbålet, men Rodin-film demaskerer det geniale svin.

Det føles flere gange som at være vidne til en genudsendelse af Al Gores gamle, men stadigt ubekvemme sandhed i Trump-æraen.

Filmatisering af Stephen Fry-roman punkterer fjollede mirakler og forældede idéer om guddommelige poeter. Men hovedpersonen fremstår mere sølle end skæg.

Veloplagt fransk dokumentarfilm hylder Lumière-brødrenes pionerfilm og argumenterer overbevisende for, at det er rigtige, små kunstværker.

Kenneth Branagh er som mesterdetektiven Poirot lige så beleven gallisk som kogt medister med brunkål i en overflødig filmatisering, der savner en aura af Agatha Christies krimi-kortspil.

Efterfølgeren til Will Ferrell og Mark Wahlbergs familiekomedie byder på flere fædre, men færre grin.

Livsbekræftende og bevægende dokumentar om Michael Strunges liv går bag om myten og når ind til en forunderlig eksistens.

Rahul Jain har skabt en exceptionelt billedskøn film om en velkendt uretfærdighed: den indiske tekstilindustri, hvor mænd og alt for unge knægte knokler, indtil de ligner zombier.

Joachim Triers forbandet smukke drama blander sex, religion og horror, men overdreven symbolik skæmmer skildringen af en kristen teenagers frigørelse.

Den skaldede frisør byder på komik og drama og besidder til overmål den internationale finish, man forventer af en Sussanne Bier-film.