Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Nådesløs western fra det vilde øst går i marv og ben med barsk fortælling om racismens afgrundsdybe brutalitet.

Gus Van Sant har skabt en rørende og sorthumoristisk film om en handicappet satiretegner, der kæmper med alkoholens fristelser.

Familiedrama om en bortført kvindes tilbagevenden til forældrene efter 30 år er en velspillet perle af mystik.

Japanske Hirokazu Kore-eda har skabt et lavmælt og intenst retssalsdrama, som sætter spørgsmålstegn ved menneskets higen efter sandheden.

Dunkelt drama om prostitutionsmiljøet på Vesterbro mister nuancerne i blodig skildring af livet på bunden af gadeslummen.

Forrygende kemi mellem Kate McKinnon og Mila Kunis i veloplagt actionkomedie, som er lige dele falde på halen-komik og slå på tæven-optrin.

Richard Linklaters amerikanske humanisme skinner igennem i denne skuespillernes film, der nu kan opleves i Cinemateket.

Følsom og personlig dokumentar er en betagende kærlighedserklæring til La Divina, det 20. århundredes store operadiva Maria Callas.

Danske Michael Noers genindspilning af autentisk flugtdrama låner for meget fra originalen, men byder på spænding og et eviggyldigt budskab.

Bille August er sluppet umådeligt godt fra sin smukt iscenesatte filmatisering af klassikeren om en ubøjelig ungersvend i evig krig med alverden.

Fortsættelse af superheltefamiliens eventyr er endnu sjovere og mere langtidsholdbar end forgængeren.

Peter Berg og Mark Wahlberg har for fjerde gang slået pjalterne sammen, men den eksplosive action savner bare et minimum af menneskelighed.

En bryllupsnat ender fatalt i elegant 60’er-drama, som bliver hjertegribende serveret med stænk af bittersød britisk bagklogskab.

Dokumentar om Whitney Houston graver ned i skjult traume og skaber et betagende portræt af en talentfuld og fejlbarlig kvinde.

Københavner-symfoni med elektronisk musik af Massive Attack og Brian Eno fungerer glimtvis som en nysgerrig udforskning af byen, men lever ikke op til sit store forbillede.

Den femte film i gyserfranchise byder på færre chok og er i stedet en vidunderlig homage til 1960’ernes gotiske Hammer Horror og giallo-film.