Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Andrea Di Stefanos undercover-thriller tager munden for fuld, men formår alligevel at placere mindst en enkelt balle på sædets kant.

Wulffmorgenthalers animationsfilm er en kærkommen skilsmissefortælling i børnehøjde, men tematikken drukner i gakkede løjer.

Tryllebindende dokumentar følger Bradley Manning, der afslørede den amerikanske stats krigsforbrydelser, erklærede sig transkønnet og den dag i dag er en gåde.

Dansk komedie om kvinder i midtvejskrise byder på pinagtige situationer, men de komiske pointer er for udpenslede.

Stik modsat Edmond Rostands stykke Cyrano de Bergerac er filmen om tilblivelsen en usjov og gumpetung affære.

Kristoffer Nyholms sene spillefilmdebut er inspireret af et autentisk mysterium, men forløser ikke sit potentiale som snigende thriller.

Animationsfilm skaber et fuldblods Buñuel-univers, rejser en diskussion om kunstens rolle og gør os klogere på et af filmhistoriens store genier.

Fenar Ahmads live-action-genindspilning af den ikoniske tegnefilm Valhalla skuffer slemt. Thors hammer falder tungt og mørkt.

Oscar-vinderen Ang Lees eksperiment med 120 billeder i sekundet er mere irriterende end forførende, og historien ligner en klon af Bourne.

Sympatisk drama om en autentisk nynazist, der prøver at komme ud af miljøet, misser chancen for at udforske interessante perspektiver.

Ungdomsfilm om en teenager splittet mellem to kulturer i Thatchers England er så charmerende, at man bare må overgive sig.

Renée Zellweger er komplet formidabel som superstjernen Judy Garland, der kæmpede med selvværdet og bare ville elskes. 

Mestrene af zombie-udryddelse er tilbage i en 2’er, der minder meget om den første film, men stadigvæk er uforskammet morsom.

Dokumentar om jamaicansk musik er charmerende til ganja-skyerne, men det er svært at føle sig som en del af festen.

Jafar Panahi cementerer sin position i filmkunstens superliga med et vredt og vittigt drama om iransk machovælde og kønsdiskrimination.

Avaz-brødrene forsøger at overgå Hollywood, men deres patosfyldte melodrama minder mere om et harmonikasammenstød end en film.