Anmeldelser I kategorien: Tv-anmeldelse

Kultserien havde stået sig bedre med et rigtigt reboot, hvor handlingen pegede fremad i stedet for tilbage. Chris Carters hang til mytologi trækker serien i den forkerte retning.

Venlig og velmenende miniserie til de yngste seere appellerer mere til forældrenes dårlige computerskærmsamvittighed.

En komedieserie om Frederik Fetterlein med reality-stjernen selv i hovedrollen er ikke helt så håbløs, som det lyder.

Forfatterne bag Rejseholdet – Peter Thorsboe og Mai Brostrøm – rammer ved siden af med klichéfyldt, svensk krimiserie, der er kvælende politisk korrekt.

Solbeskinnet Netflix-serie fra Los Angeles er charmerende afslappet, men kan ikke beslutte sig for, om den vil være sjov eller alvorlig.

Forfriskende moderne periodedrama om slaveflugt er underholdende melodramatisk såvel som voldsomt realistisk.

Marvel og Netflix rammer igen plet. Første halvdel af sæsonen er tv-kunst, der med nye personer sætter spørgsmålstegn ved den blinde superhelts selvtægt.

Sidste sæson af Downton Abbey er en rosenrød omgang, men med så mange elskede personer ville andet faktisk også være ubærligt.

Dragende tv-udgave af Steven Soderberghs film er vedkommende sexet, men også langt mere dybsindig og gennemført end forlægget.

Den falmede kultkomiker Andrew Dice Clay lægger hjertet og nosserne på blokken i selvbiografisk serie, der savner lidt til hjernen.

Susanne Bier debuterer som international tv-instruktør med en spionserie, der er mere lækker end dyb.

Med farverigt højt humør og jokes, der ingen ende vil tage, er det umuligt ikke at holde af Kimmy Schmidt og hendes positive livsindstilling.

Herligt profane spydigheder går hånd i hånd med løsthumoristiske mærkværdigheder i den digitale tidsalders skarpeste komedieserie.

Første afsnit i den nye sæson fortsætter seriens storladne stil, og starter opbygningen af et nyt korthus, der er lige så blodigt uretfærdigt som det gamle.

Emmy-vinderen Veep er den ubestridte mester i politisk satire, og femte sæson fortsætter i overlegen stil og tårnhøjt tempo.

Netflix’ første serie på fransk ønsker brændende at være House of Cards på europæisk, men Depardieus borgmester er for blid og serien for tandløs efter amerikansk standard.