Kirsebæreventyret

En dansk bonde og godsejer på Lolland beslutter sig for at dyrke vin. Kirsebærvin.

Efter sigende skulle vi i Danmark have perfekte forhold til kirsebær. ”De røde rubiner,” som Harald Krabbe kalder dem. Så hvorfor ikke droppe det traditionelle landbrug og begive sig ud på et kirsebæreventyr?

Det er nøjagtigt, hvad tre danske iværksættere beslutter sig for i Eva Mulvads Kirsebæreventyret.

Mulvad har fulgt dem over tre år, fra den spæde hobby-begyndelse til de store virksomheds-ambitioner. Det er blevet til en interessant historie om at forsøge at realisere en stor drøm og om de omkostninger, det indebærer.

Det er journalisten og vin-entusiasten Morten Iwersen, der overbeviser den lollandske godsejer om, at han bør dyrke kirsebærvin i stedet for traditionelt landbrug. De får hurtigt den kendte kok og bagedyst-dommer Jan Friis-Mikkelsen med på projektet.

Harald Krabbe aner intet om vin, men som ny godsejer har han lyst til at eksperimentere, og han ser ikke de store perspektiver i bulkproduktion. Desuden er Norden og det nordiske køkken trendy, og det er populært at producere og bruge lokale råvarer.

I flere år smager det end ikke af vin, men til sidst når de tre endelig frem til et resultat, de er tilfredse med. Og så er Frederiksdal Kirsebærvin skabt.

Da de første flasker sælges, og produktet bliver talt om i positive vendinger, får Harald Krabbe endnu større ambitioner. Godset på Lolland skal blive et vinslot i bedste fransk stil, men Morten og Jan er mere forsigtigt indstillede. De føler sig fremmedgjort i et projekt de ikke længere kan følge med i.

Jo mere projektet vokser, desto mere engagerende bliver Kirsebæreventyret. Eva Mulvad har et godt blik for skismaet mellem drømmen og realiteterne.

I begyndelsen tænker man: ”Klap lige hesten, Harald.” Men hurtigt bliver man draget af de store planer. Dronningen besøger produktionen, og snart er kineserne også interesseret i kirsebærproduktet. Et eksotisk indslag, hvor kulturforskellene bliver tydelige.

Vi bider negle, da salget ikke længere følger med den store produktion. Sorte skyer trækker ind over det lollandske vingods, og de tre kompagnoner har svært ved at finde hinanden.

Her savner man dog at komme tættere på de tre hovedpersoner og ikke mindst konflikten. Vi får kun forsigtige kig ind bag facaden ved bestyrelsesmøder og interviews med Harald Krabbe, Morten Iwersen og Jan Friis-Mikkelsen.

Det handler i virkeligheden om Eva Mulvads stil som dokumentarist. Hun forholder sig gerne nøgternt iagttagende i fluen-på-væggen-stilen.

I sin forrige film, A Modern Man, skildrede hun en mand, der har succes og penge, men ingen nære relationer. En forførende dokumentar, hvor man dog sad tilbage med en uforløst følelse.

Det samme gør man i Kirsebæreventyret.

Vi lukkes ind i maskinrummet og bliver både præsenteret for de gode og svære tider som iværksætter. Men man savner at komme endnu tættere på personerne og deres indbyrdes relationer. Historien bliver nemlig for alvor fængslende i kontrasten mellem den drømmende forretningsmand Harald og de to hobbydrevne Morten og Jan.

Der mangler kort sagt et mod fra Eva Mulvads side: At turde lade stilheden, frustrationerne og frygten for den forliste drøm for alvor skinne igennem.