The Knick – sæson 2

”Behovet vil aldrig gå væk,” fortæller doktor John Thackery (Clive Owen) sin kollega Everett Gallinger (Eric Johnson) tidligt i anden sæson af The Knick.

Ved udgangen af første sæson blev Thackery indlagt for afhængighed af kokain, så vi ved, hvad det er for et behov, han føler. Derfor er det noget overraskende, hvor hurtigt han formår at droppe den livsfarlige vane. Han begynder i stedet at forske i afhængighedens natur, men selvfølgelig har han ikke smidt alle sine dæmoner på porten.

Der var problemer med første sæson af The Knick, hvor vi stiftede bekendtskab med Thackery og hans kolleger på Knickerbocker-hospitalet i det tidlige 1900-tals New York.

Anden sæson lider af nogle af de samme skavanker: John Thackery er en kompetent antihelt af den slags, der føles lidt bedaget i tiden efter Walter White og Don Draper fra henholdsvis Breaking Bad og Mad Men. I det hele taget føles serien en anelse fanget af sin periodeskildring, hvor den bestialske fortid fungerer bedre som en fascinerende historietime end dramatisk motor.

Man savner ganske enkelt, at fortællingen udvikler sig ud fra karaktererne i stedet for at være styret af det historiske miljø.

Alligevel var det røveri ved højlys dag, da Steven Soderbergh for nylig ikke fik en Emmy for bedste instruktion af første sæson. Han instruerede samtlige ti afsnit og gør det samme i anden sæson. Desuden er han også fotograf og klipper – under pseudonym – på serien.

The Knick er rig på underskønne kamerature og fremragende billedbeskæringer. Soderbergh viser i hver enkelt scene sit instruktøraftryk, som når kameraet længe hviler på den filantropiske rigmandsdatter Cornelia Robertson (Juliet Rylance), mens hendes mand og svigerfar taler til hende, som var hun et barn.

Man taber også gang på gang pusten, når kameraet tager os på rundtur i det beskidte New York anno 1901. Og det bliver endnu mere nærværende, når kameraet tager os ind på hospitalet, hvor Clive Owen stadig opererer på fuld kraft i hovedrollen.

Derfor er det så meget desto mere frustrerende, at historien mangler et formål. Skaberne Jack Amiel og Michael Begler skyder med spredehagl i anden sæson, hvor både raceproblematik, immigration, abort og teknologisk udvikling bliver berørt uden anden mening, end at det var frygteligt dengang. Forbilledet er ganske tydeligt HBO’s western-serie Deadwood, men The Knick siger hverken det store om dengang eller nu.

Det faste cast udnyttes med varierende held. Hospitalslederen Herman Barrow (Jeremy Bobb) er øjensynligt ikke kommet videre og bliver hurtigt trættende som evigt korrupt spekulant, der blot søger en hurtig skilling til det næste luderbesøg. Man forstår, at han er en sølle sjæl, men der savnes nogle nuancer.

Bedre er den unge læge Bertie Chickerings (Michael Angarano) første luderbesøg, fordi det giver den kvindeforskrækkede jomfru et komisk øjeblik, der samtidig udvikler hans karakter både som menneske og figur i serien.

Imens er hospitalets skaffedyr Tom Cleary (Chris Sullivan) fortsat spændende. Men The Knick virker mere interesseret i, om hans nye automobil virker end, hvordan han hjælper den tidligere nonne Harriet (Cara Seymour), der er anklaget for at have foretaget illegale aborter.

”Hvilke stoffer er du på?” bliver Thackery spurgt om af en kollega. ”Ingen,” svarer Thackery ærligt. Han har erstattet et behov med et andet, men i processen har The Knick mistet sit mål af syne og kunne trænge til præstationsfremmende stoffer, hvis resten af sæsonen skal finde fodfæste.