Biografanmeldelse
20. aug. 2018
Last Flag Flying
Krigsveteranerne Sal (Bryan Cranston) og Doc (Steve Carell) tager på roadtrip mod Arlington-kirkegården, hvor de tvinges til at reflektere over et gammelt traume. Foto | Shane F. Kelly

Last Flag Flying

Richard Linklaters amerikanske humanisme skinner igennem i denne skuespillernes film, der nu kan opleves i Cinemateket.

Af Flemming Kaspersen

Efter den suverænt stærke ét-to-kombination af Boyhood og Everybody Wants Some!! er Richard Linklaters nyeste film mere lavmælt og konventionel.

Den er baseret på en roman fra 2005 af Darryl Ponicsan, der har skrevet manuskriptet sammen med Linklater. 

Romanen er en fortsættelse af Ponicsans The Last Detail, der i 1973 blev filmatiseret af Hal Ashby med Jack Nicholson i hovedrollen. 

I 2003 opsøger ”Doc” Shepherd sine to kammerater fra Vietnamkrigen, Sal og Mueller. De tre mænd har ikke set hinanden i 30 år, men Doc beder alligevel om deres hjælp. Hans søn er netop blevet dræbt i Irak-krigen, og han kan ikke overskue at deltage i begravelsen alene. 

De tre mænd tager af sted mod Arlington-militærkirkegården, og undervejs tvinges de til at konfrontere et fælles traume fra Vietnam-krigen.

Det er en film om mænd i krig og om, hvordan krigen sidder i mændene for evigt. Og så er det uforbeholdent skuespillernes film.

Steve Carell spiller den døsigt sorgramte Doc med en hængemule, han mestrer som få. Bryan Cranston lægger sig i rollen som den kyniske og alkoholiserede Sal tæt op ad Jack Nicholsons ekspressive version. 

Endelig er Laurence Fishburne et studie i urokkelig pondus som Mueller, der er blevet præst, selv om han tydeligvis ikke altid var et af Guds bedste børn.

Last Flag Flying er en både humoristisk og sørgmodig roadmovie. Filmen er især interessant i sin blanding af en antiautoritær indietone og en effektivt sentimental patriotisme. 

Den blanding er der ikke mange instruktører, der kan slippe af sted med. Men Linklaters amerikanske humanisme kitter delene godt sammen.

Det er en solid og seværdig film – bare ikke et af instruktørens hovedværker. Hvilket sikkert er en af grundene til, at den aldrig fik dansk biografpremiere.

Titel:
Last Flag Flying

Land:
USA

År:
2017

Instruktør:
Richard Linklater

Manuskript:
Richard Linklater, Darryl Ponicsan

Medvirkende:
Bryan Cranston, Laurence Fishburne, Steve Carell

Spilletid:
125 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
16. august i Cinemateket

Relevante artikler

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
11. apr. 2024
Civil War

Civil War

Biografanmeldelse
23. dec. 2023
The Iron Claw

The Iron Claw

Streaminganmeldelse
10. okt. 2023
Fair Play

Fair Play

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!