Liberty – afsnit 5

Femte og sidste afsnit af DR’s Liberty slutter med, at Christian flyver ud af Afrika. Ringen er sluttet. Første afsnit viste os hans ankomst med mor og søster til samme kontinent.

Historien kunne således tone ud som en modnende dannelseshistorie, en coming of age, hvor det unge menneske har udviklet sig ind i eller ud af samfundet.

Om det sidste er tilfældet fortæller historien af naturlige årsager ikke noget om. Men vi skal nok ikke regne med, at vor ungersvend, smidt ud af skole og staten, måske far til et barn, i hvert fald tæsket og tvunget ud af sit diskotek sammen med vennen Marcus, begynder borgerligt at falde til i Danmark. Dertil er han for hårdt samspilsramt af mødet med hvid og sort kultur.

Men slutningen har andre bitre beskeder.

Hans far, den idealistiske Niels med sit projekt for bomuldsbønder, er gået fra kooperativ andelsbevægelse til kriminelle og korrupte karteller – fra en form for kæmpende socialisme til korrupt kapitalisme. Moren, godhjertede Kirsten, har forladt sin elsker for at blive sygeplejerske uden grænser i redningsaktioner til diverse brændpunkter.

Der blev lagt låg på seriens andre boblende gryder.

Hvorledes døde Jonas egentlig? Vennen Marcus’ gensyn med sin datter og dennes mor og afsked med det søde liv på den afrikanske solside i 80’erne med golf og tennis for europæere.

I slutningen ser man en advarende plakat om at bruge kondom på grund af aids. Noget sent i serien, skulle man mene. Kerneintrigen har mest drejet sig om uhæmmet sex på tværs af klasse og race. Tilsyneladende ubeskyttet, vi får flere graviditeter undervejs.

Som altid i megen dansk tv-dramatik har kønsdrift og intimsfære været den dramaturgiske energi i plottet. Man vil helst se verden i sengehøjde, omverden igennem hjemmets dørspion. Følelser mere end fornuft har været i centrum i den rodede fortalte historie, der ville det hele: postkolonial civilisationskritik, ung kærlighed, skelsættende venskaber, mord, hor, sæd og skik.

For da slet ikke at nævne livsglæde og rytmer. Mennesker mødes, og sød musik opstår. ”Liberty” er jo navnet både på føljetonen og diskoteket.

Det er virkeligt ærgerligt, at DR med Liberty tabte så meget på gulvet i hus og hytte. For de gode viljer var til stede og viste sig i glimt med skarpe pointer her og der.

Men seriens intention og intrige var labile og diffuse fra start. Mens det danske folk – 1,5 millioner seere – og Dansk Folkeparti elsker nostalgisk tomgang kogt på resterne fra Matador, TV 2’s Badehotellet, serverede DR en langt mere interessant og senmoderne serie.

Men den endte alligevel som et altmodisch voodoo-melodrama om hvid dekadence og hedonisme.

Det hjalp heller ikke, at adaptionen af en episk roman til et mere dialogbaseret og visuelt medie blev umanerligt gumpetung med håbløse replikker og klodsede scener.

Manuskriptforfatterne har tydeligvis ikke turde skære det bort, der gør sig dårligt på levende billeder – sikkert i respekt for Jakob Ejersbos romanværk. I stedet har man ofte gjort personer til rene klichéer med en psykologi som en flad paptallerken og sjældent med anden dialektik mellem mennesker end samtale og samleje.

Det historieløse Afrika har latent bekræftet alle reaktionære modstandere af ulandshjælp i, at pengene drukner i gin og tonic på terrassen til bungalowen eller forsvinder ned i kyniske businessmænds lommer.

Men de professionelle skuespillere har kunnet deres kram, selv når materialet på ord og indhold snarere skulle tælles i gram end i kilo. Liberty har været underholdende, men desværre ikke på den fede facon.