Looking: The Movie

At Looking: The Movie på en måde både er endegyldig og ubestemt vævende, bør ikke komme som en overraskelse for fans af serien.

Historien om de tre homoseksuelle venner Patrick, Agustín og Doms jagt på kærligheden i San Franciscos bøsse-mekka er nemlig bedst i de stille stunder, hvor der er en verden af følelser mellem linjerne, og alle har deres bevæggrunde. Efter en lidt anonym start blev serien over blot to sæsoner en af de bedste udforskninger af den romantiske kærlighed mellem mænd, som ellers ofte er en flamboyant kliche i film og på tv.

Derfor er det ærgerligt, at den blev stoppet så tidligt, men denne afsluttende film lander som et bittersødt og tilfredsstillende plaster på såret.

Filmen åbner ved lufthavnen i San Franciscos bakkede landskab, hvor Patrick (Jonathan Groff) vender hjem for at deltage i et bryllup. Han tog konsekvensen af sine kærlighedskvaler i seriens anden sæson og rejste til nye jobmuligheder i Denver. Ud over bryllupsinvitationen er meningen også, at han – ligesom Looking – vender tilbage for at afslutte et kapitel, så nye kan begynde.

Netop den pointe bliver banket lidt for eftertrykkeligt på plads i dialogen, der ellers resten af tiden er overbevisende naturlig.

Serieskaber Michael Lannan og hans medforfatter og instruktør Andrew Haigh – manden bag både homo- og alderdomsmesterværkerne Weekend og 45 år – har øje og øre for de små detaljer i hverdagssituationer, som ophøjer dem til transcenderende oplevelser fulde af betydning. Ligesom i Weekend eller den stilistiske inspirationskilde, Richard Linklaters Before-trilogi, følger kameraet roligt observerende personerne, mens de slentrer rundt eller sidder omkring et bord og snakker, snakker, snakker.

Det giver derfor tiltrængt dynamik, når eksempelvis en dans på diskoteket til tonerne af Britney Spears’ Piece of Me bliver til en følelsesladet scene, fordi vi finder ud af, at det var sådan, Patrick første gang mødte vennen Dom (Murray Bartlett) i et forfejlet romantisk forsøg.

”Vi behøver ikke vende tilbage til det,” siger Patrick, mens vennerne nostalgisk erindrer fortiden, men det får ham alligevel til at overveje muligheden for, om en platonisk ven kan blive en seriøs kæreste. Der er nemlig også andre mulige partnere i spil, som dog kommer med hver deres bagage.

Den jordbunde frisør Richie (Raúl Castillo) har virket som Patricks sjælefrænde siden første sæson fantastiske femte afsnit, hvor de to lærer hinanden bedre at kende efter en nat sammen. Men han er nu i et andet forhold, og er den kærlighedshistorie i virkeligheden udspillet?

Imens bevæger ekskæresten og den tidligere chef Kevin (Russell Tovey) sig i kulissen som et af fortidens spøgelser. Han fremstår både sympatisk i sin interesse for Patricks professionelle liv og som en modstander, der spejler hans svagheder. Mest af alt er han dog et menneske med egne ambitioner og motivationer, hvilket i øvrigt gælder samtlige personer og gør serien vedkommende realistisk.

Det lyder måske pænt og respektabelt, men heldigvis er der også en masse rap komik, særligt serveret af festglade Agustín (Frankie J. Alvarez) og den herligt tungsindige Doris (Lauren Weedman). Hun liver som altid op i festen, når hun erklærer, at hun ikke vil giftes, fordi ”ægteskab er for homoerne”.

Med sin korte spilletid lige under halvanden time er Looking: The Movie som et afsnit af serien trukket ud til tredobbelt varighed. Men hvor et afsnit kan fungere som en del af en helhed, er filmen nødvendigvis tvunget til at levere en afsluttet fortælling.

Man havde gerne set, at den uundgåeligt tvetydige slutning først kom efter flere af disse mere eller mindre betydningsfulde vignetter. Men når det nu skal være sådan, får filmen det bedste ud af situationen og viser, at det er rejsen og ikke målet, det hele handler om.