Biografanmeldelse
07. dec. 2015
Lysets nostalgi
Mere end tyve år efter Pinochet-styrets fald bliver der i Atacama-ørkenen i det nordlige Chile stadig ledt efter rester fra pårørende og slægtninge, der forsvandt under militærdiktaturet. Foto | Katell Djian

Lysets nostalgi

Chilenske Patricio Guzmán fortæller sit lands tragedie i et personligt og indigneret filmessay, der i sig selv er opløftende filmkunst.

Af Lars Movin

Med vægtige politisk-historiske værker som det tredelte The Battle of Chile (1975-79) og Salvador Allende (2004) har den i Frankrig bosatte dokumentarist Patricio Guzmán for længst placeret sig som Chiles store kronikør.

I sit seneste udspil, Lysets nostalgi, vender den nu 70-årige mester endnu en gang tilbage til sit hovedmotiv: det chilenske folks problematiske forhold til fortiden.

Men hvor han tidligere er gået direkte i kødet på sine emner, har han denne gang, måske i et anfald af dét, Per Kirkeby kalder ”alderens arrogance”, bevilget sig selv friheden til at fortælle sin historie med en blanding af personligt engagement og poetisk lethed.

Resultatet er blevet et både smukt og spøjst filmessay, der i elegante strøg maler personlige erindringer og refleksioner ind i den kollektive historie, samtidig med at Chiles smertepunkter ligger og ulmer som en mørk understrøm lige under den forførende overflade.

Rammen om fortællingen er Atacama-ørkenen i den nordlige del af landet.Som den tørreste ørken på Jorden er Atacama det sted, hvor luften er mest klar og derfor bedst egnet til observationer af himmelrummet.

I filmen fortæller Guzmán om sin interesse for astronomi – en passion, han tilsyneladende deler med mange chilenere – og får på forunderlig vis dette tema til at hænge sammen med beretningen om en lille gruppe ældre kvinder, som i dag, mere end tyve år efter Pinochetstyrets fald, stadig er i gang med at finkæmme ørkenens sand for rester af slægtninge, der forsvandt under militærdiktaturet.

Sammenkædningen kan forekomme søgt, men grebet fungerer i kraft af selve kompositionens styrke, der gør filmen til en kunstnerisk gestus, som via sin form udsiger det uudsigelige og forvandler det til et stykke audiovisuel musik.

Det er på en gang elegisk og optimistisk, anklagende og helende.

Titel:
Lysets nostalgi

Originaltitel:
Nostalgia de la luz

Land:
Chile, Frankrig

År:
2010

Instruktør:
Patricio Guzmán

Manuskript:
Patricio Guzmán

Spilletid:
90 min.

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
10. december 2015

Relevante artikler

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
12. apr. 2022
Grotten – Il buco

Grotten – Il buco

Cph Pix 2021
16. nov. 2021
Little Galaxies

Little Galaxies

Biografanmeldelse
18. sep. 2021
Kandis for livet

Kandis for livet

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!