Making a Mountain

Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG har trukket adskillige overskrifter i det seneste årti.

Det forstår man godt. Med visionære, grønne ambitioner for arkitekturen har Ingels gjort BIG til et af de hotteste firmaer i verden.

I Danmark står tegnestuen bag det imponerende Amager Ressourcecenter eller Copenhill, som det også bliver kaldt. Helt unikt har man koblet energiproduktion sammen med en kunstig skibakke, klatrevæg og vandrestier. Det har forenet to adskilte verdener: den menneskelige og den industrielle.

I dokumentaren Making a Mountain, der er åbningsfilm på dette års Copenhagen Architecture Festival, følger Kaspar Astrup Schröder og hans medinstruktør Rikke Fokdal Selin tilblivelsesprocessen af, hvad man fristes til at kalde et futuristisk vanvidsprojekt.

Det starter med udvælgelsen af projektet, hvor der fejres med champagne, og fortsætter med visionerne, frustrationerne og udfordringerne til den første skitur ned ad bakken.

Men projektet viser sig bogstavelig talt at være op ad bakke.

Den autodidakte instruktør er tidligere gået tæt på Bjarke Ingels. I 2017 lavede han Big Time, der gennem seks års optagelser giver et unikt indblik i stjernearkitektens kreative og innovative tanker.

Denne gang følger Schröder et specifikt BIG-projekt. Og selv om det er et forbrændingsanlæg, som portrætteres, er der kommet en billedskøn dokumentar ud af optagelserne.

Vi inviteres helt ind i beslutninger, diskussioner og visioner. Det giver et fascinerende indblik i en spændende proces på et allerede ikonisk byggeri.

I første indstilling ser man hvid røg stige til himmels på en smuk, skyfri dag. Straks tænker man CO2, forurening og klimaforandringer. Men langsomt zoomes der ud, og en grøn bakke med buske, træer og skilift træder frem i forgrunden og fjerner tankerne fra en apokalyptisk klimakrise.

Så møder vi manden bag den grønne bakke, der puster hvid røg op. Bjarke Ingels forklarer de grundlæggende tanker bag Copenhill, hvor en utopisk idé om et menneskeligt skabt økosystem er blevet ført ud i verden.

Processen er lang og filtret. Projektet er nemlig uden fortilfælde. Intet sted i verden har man bygget et forbrændingsanlæg op som spektakulær arkitektur og et rekreativt, urbant rum.

I dokumentaren er vi ikke kun vidne til arkitekternes interessante rejse fra visionen til udvælgelsen af materialer og forliste drømme om en bestemt skorsten. Også de praktiske og finansielle overvejelser får vi adgang til i maskinrummet.

Direktøren på Amager Ressourcecenter, Ulla Röttger, må kæmpe hårdt med at få finanserne til at hænge sammen med visionerne. Opgaven gøres ekstra svær af, at hun jo har fået penge til et forbrændingsanlæg og ikke en forlystelsespark.

Men Making a Mountain er mere end blot en procesdokumentar.

Mellem møder og interviews dokumenteres selve bygningens tilblivelse. Med smukt komponerede billeder skildrer instruktørerne den kølige, betonprægede industri, som ARC er under den grønne skibakke.

De rå billeder akkompagnerer han med yndefuld, klassisk strygermusik. Det er et velbenyttet, men effektivt kontrasterende trick, hvor både lyd- og billedside træder endnu stærkere frem. I de sekvenser udvikler dokumentaren sig til en reel konstruktionssymfoni.