Månens vogter

De fleste børn og barnlige sjæle har sikkert undret sig over, hvad der får himmellegemerne til at bevæge sig over himlen. Hvem i alverden trækker dog i solen om dagen og i månen om natten?

Det spørgsmål er udgangspunktet for den franske animationsfilm Månens vogter.

Svaret er en farverig og fantasifuld familiefilm, der veloplagt følger eventyrets klassiske skabelon og låner hist og her fra forskellige mytiske traditioner. Som en god sammenblanding af alt fra kosmisk harmoni, naturens orden og kampen mellem det gode og det onde er Månens vogter en fortælling om eviggyldige temaer som mod og venskab.

Filmen foregår i et eventyrligt univers befolket af fantasifulde skabninger, fauner, skovalfer og andre sære væsner. En vogter for solen og en vogter for månen sikrer harmoni og orden i universet ved at trække de to himmellegemer rundt hver dag og nat.

I starten af Månens vogter skal der findes en ny sol- og månevogter til de to prestigefulde og vigtige hverv. Den store, stærke og maskuline Sohone (Dar Salim) får som ventet jobbet som solens vogter, men da titlen som månens vogter skal uddeles får den beskedne og generte Mune (Mikkel Boe Følsgaard) overraskende opgaven.

Selv om hans navn sjovt nok udtales som det engelske ”moon”, er han slet ikke opgaven voksen og får hurtigt travlt med at styre månen over nattehimlen.

Og da solen pludselig bliver stjålet af underverdenens hersker Necros (Mads M. Nielsen) og hans håndlangere, må Sohone, Mune og den kloge, men skrøbelige Glim (Cecilie Stenspil) begive sig ud på en farefuld rejse til underverdenen for at få solen tilbage og genskabe harmonien i naturen.

Månens vogter er skabt af de to franske animationsfilminstruktører Alexandre Heboyan og Benoît Philippon, baseret på en original idé af sidstnævnte. Man mærker tydeligt, at de to har haft en kreativ vision.

Selv om de tydeligvis er inspireret af forskellige myter og grundfortællinger, er historien universel og henvender sig både til børn og voksne.

Animationsstilen er farverig og udnytter flot potentialet, der ligger i det magiske univers, hvor det meste kan lade sig gøre på fortryllende vis.

Filmen er fuld af tydelige modsætningspar som dag og nat, god og ond, og det viser Månens vogter med henholdsvis lyse og mørke farver. Samtidig er filmen ikke bange for at udfordre sin egen stil, når den ændres til et mere skitsepræget og naivt udtryk i små drømmesekvenser.

I filmens start formidles opdelingen i dag og nat effektivt, da den ene halvdel af billedet er i dagslys, mens den anden er i mørke til en storslået vogterceremoni.

I den originale fransksprogede udgave af Månens vogter lægger den populære skuespiller og komiker Omar Sy (fra megahittet De urørlige) stemme til den frembrusende og selvsikre Sohone. I den danske udgave er Dar Salim også i hopla som Sohones maskuline røst med en god portion selvironiske og sjove kommentarer.

Også et par skæve bikarakterer gør en spøjs entré og sprøjter fornyet energi ind i fortællingen.

Alexandre Heboyan og Benoît Philippon har i forbindelse med filmen fortalt, at de er inspireret af Tim Burton og Hayao Miyazakis særegne filmuniverser. Undervejs fornemmer man også tydeligt samme umiddelbare tilgang til fortællingen og inspirationen fra Burtons langlemmede og ranglede figurer i for eksempel Corpse Bride.

Månens vogter er langt fra nyskabende. Handlingen følger eventyrets genreregler fra start til slut, men filmens univers, stemning og visuelle tone er så gennemført og helstøbt, at man nyder Månens vogter som en magisk eventyrrejse.