Marriage Story

Man kunne være fristet til at tro, at indiekongen Noah Baumbach havde sagt, hvad han mente om skilsmisser.

Instruktøren fik allerede i 2005 sit store gennembrud med The Squid and the Whale, der hudløst viser to drenge klare sig igennem, da deres forældre går hver til sit.

Siden da har han slået sit navn fast som en af den uafhængige amerikanske films stærkeste stemmer med en lang række skæve og finurlige dramaer. Men Marriage Story demonstrerer, at det er disse betændte familiefejder, der er Baumbach’ sande force.

Filmen, der som hans forrige, The Meyerowitz Stories, er produceret for Netflix, står som hans stærkeste siden gennembruddet. Det er en dybt bevægende rutsjetur gennem hele følelsesregistret, hjertevarm og hjerteskærende.

Det er simpelthen umuligt at gå fra den film upåvirket. Og hvis det lyder som hård kost, drysser den opfindsomme instruktør veltimede vittigheder og sjove observationer ud med rund hånd, så det hele ikke bliver for trist.

Ligesom The Squid and the Whale udspiller Marriage Story sig i Brooklyn. Men hvor den første film fokuserede på børnene, zoomer Baumbach denne gang ind på forældrene: den talentfulde teaterinstruktør Charlie (Adam Driver) og skuespilleren Nicole (Scarlett Johansson), der har været sammen i adskillige år.

Omgangskredsen kan ikke fatte, at dette power couple virkelig er færdige med hinanden, men Nicole er fast besluttet og gider end ikke engagere sig i deres parterapi.

Scarlett Johansson indfanger glimrende rollen som filmstjernen, der fravalgte Hollywood for at spille med i sin mands teaterstykker. Følelserne sidder uden på tøjet og er undertiden også gemt bag en kold facade, så hun skiftevis både vinder og taber publikums sympati.

Hun elsker Charlie for hans engagement i teaterverdenen og måde at være far til deres søn på. Men hun kan ikke fortsætte med blot at udleve hans drøm. Hun vil tilbage til Los Angeles, hvor hendes familie stadig bor, og hvor hun måske kan genstarte sin filmkarriere.

Parret tager bruddet med ro, i hvert fald i begyndelsen. De skal forblive venner, og der skal ingen advokater indover, aftaler de.

Men da Nicole går bag om Charlies ryg og alligevel anskaffer sig en advokat, begynder den nådesløse fejde om forældremyndigheden over deres søn.

Nicole vil have, at sønnen skal bo i Los Angeles, men Charlie føler ikke, at han kan være far, hvis hans søn bor flere tusinde kilometer væk. Og han kan ikke flytte med. Charlie hader Los Angeles og kan ikke se sig selv bo andre steder end i New York.

Begge forældre er troværdigt skildret, men selv om Scarlett Johanssons spil er en fornøjelse, overstråles hun af Adam Driver, der er modnet, siden han spillede selvoptaget hipster i Noah Baumbach’ While We’re Young.

Han glider fra at være charmerende til en tilstand af depression og afmagt, efterhånden som skilsmissen skrider frem.

Særligt godt fungerer det, at Baumbach har valgt Laura Dern til rollen som en grisk skilsmisseadvokat, for hvem sagen er en konkurrence, der skal vindes for enhver pris. Hun leverer filmens bedste monolog, da hun forklarer, at den følsomme og gode mand er en relativt ny opfindelse.

For 30 år siden var det helt normalt, at far både drak og var fraværende. Helt omvendt kan kvinder i dag ikke engang tillade sig at drikke et glas vin i ny og næ – i hvert fald skal de ikke sige noget om det i retssalen.

Filmen kunne let glide over i stillestående retssalsdrama, men skildrer med overrumplende indlevelse, hvor let kærlighed går i stykker, når grådighed og paranoia overskygger medfølelse og empati.

Marriage Story er fra først til sidst et nærgående studie af skilsmissens natur, som kun Noah Baumbach kan skildre det.