The Marvelous Mrs. Maisel

Miriam Maisel er en ung, jødisk husmor i New York anno 1958. Fra første sekund stråler hun under talen til sit eget bryllup. Den slags var ikke kutyme, men Miriam gør tingene på sin egen måde.

Hun formår at fornærme hele selskabet, da hun siger, at der er skaldyr i forretten – det må jøder ikke spise. Og det foregriber afrundingen på første afsnit og hele seriens præmis. For ved skæbnens lune bliver Miriam kastet ud i standup-komik, hvilket få kvinder gjorde dengang og da slet ikke velansete husmødre.

Alt var ellers fryd og gammen i hendes perfekte liv med to børn, som hun har med sin elskede Joel.

Han har et kedeligt kontorjob, men om aftenen laver han standup i The Village, hvor Miriam som den støttende hustru ”køber” god scenetid fra stedets booker med sine kasserolle-retter.

Men en aften går det galt. Joel er ikke særligt sjov, og han stjæler sit materiale fra bedre komikere. Han fejler eklatant og bebrejder Miriam. I øvrigt har han også knaldet med sin sekretær.

Med andre ord er han en totalt skvattet mand.

Serien er skabt af Amy Sherman-Palladino, der stod bag den vidunderlige Gilmore Girls, og der er flere lighedstegn. En hurtigttalende og kvik kvinde i hovedrollen samt flair for absurde scener – som en hel gang fyldt med muntre julemænd, der råber ”Ho ho ho”. Om sommeren.

Men The Marvelous Mrs. Maisel er bedre og herligt original.

Miriam har masser af chutzpah (læs op på jødiske termer, showet flyder med dem), og trods sin ulykkelige situation klør hun på.

Sine frustrationer får hun afløb for i en kosher vin-brandert. Hun ender på scenen i Joels comedy club og spidder ham og sin egen situation på frydefuld vis.

Hun er hæmningsløs. Og ægte sjov! Der er fræk kontrast mellem hendes dannede ydre og grove humor. Med den ene hånd illustrerer hun, hvordan Joel godt kan lide at få nusset nosserne, når han får et blowjob. For hey, jødiske piger er måske generisk pæne og ikke kendt for at være vilde i sengen – men Miriam er! Komikere i tv-serier har ellers ironisk nok en tendens til ikke at være sjove – tænk bare på Seinfeld, hvor titelrollens jokes foran en mikrofon er tåkrummende ringe.

Visuelt giver serien Mad Men kamp til stregen – tidsånden er gennemført, og henholdsvis Upper West Side og The Village emmer af atmosfære og lækkerhed.

Miriam er klædt i de flotteste gevandter. Dertil kommer hele hendes grundige skønhedsritual aften og morgen, der viser sig at være en total spejling af hendes mors. En enkel illustration af jødiske mødres stærke påvirkning på deres børn.

Rachel Brosnahan sprudler som Miriam. Et relativt ubeskrevet blad, men den tid er forbi. Med en velfortjent Golden Globe-sejr bag sig for hovedrollen bliver Brosnahan umulig at overse fremover. Serien vandt også en Golden Globe for bedste komedie.

Hun støttes af et fejlfrit cast. Alex Borstein, der havde en kortlivet rolle i Gilmore Girls, giver god modvægt til Miriam som den sarkastiske og ærlige manager Susie Meyerson. Fremhæves må også Tony Shalhoub, kendt fra Monk. Han er Miriams far Abe, og med glimt i øjet og tør, underspillet humor er han den perfekte patriark i en gammeldags, men i sidste ende kvindedomineret familie.

The Marvelous Mrs. Maisel er ikke kun en historie om en ung mor, der finder sig selv. Det er også et portræt af kvinder i 1950’erne og deres frigørelse, et indblik i den traditionsrige newyorker-jødiske kultur foruden standup i en tid, hvor kvinder var et sjældent syn. Det er tematik, der stadig er oppe i tiden, og selv om meget har ændret sig, har meget ikke. Standup-branchen er absurd nok stadig et ret konservativt miljø med få kvindelige stjerner.

Det skyldes måske den gamle fordom om, at kvinder ikke er sjove. Hermed det endegyldige bevis på, at det ikke passer!