Med drager mod dæmoner

”Du er ond,” siger barnet. ”Nej, jeg er voksen,” siger den voksne i et rollespil, hvor elever på Østerskov Efterskole i Hobro spiller børn og voksne, trolde og vampyrer, som en del af deres undervisning. 

”Vi kan snakke om alt,” fortæller en af eleverne om denne helt særlige efterskole. Seksualitet, køn, traumer og diagnoser. ”Velkommen til Østerskov, her er vi alle nørder,” lyder det på første skoledag. 

I dette spil er eleverne en gruppe børn, hvoraf et af dem forvandles til en voksen. Den voksne fortæller børnene, at de skal tage sig sammen. 

Ved spilstop er mange rørt til tårer i deres forsvar for fantasi. Skam og normer er stærke kræfter, men på Østerskov kan man være stolt af sin store forestillings- og indlevelsesevne. 

Der er så meget kultur om den mandlige nørd, men der bliver hængt regnbueflag over køjesengene på Østerskov, og dokumentaren følger pigerne Jose og Luca og transdrengen Ask. 

Jose er på autismespektrummet. I det første år på Østerskov kan hun ikke helt finde sig til rette og har svært ved at opbygge relationer til sine jævnaldrende. 

Det er en vigtig historie om heller ikke at passe ind hos alle dem, der ikke passer ind. Men rollespillet er som et socialt skjold. 

For når man føler sig afvist i et spil, er det ikke én selv, men den rolle, man spiller, den er gal med, som Jose siger. Og i sit andet år på skolen blomstrer hun op og får forsigtigt venner. 

Ask er et lysende menneske. God, klog og kærlig. Men mindre kærlig ved sin krop, som han har sultet og skåret i. En perfektionist, der godt selv har regnet ud, at han finder selvværd i de gode skolekarakterer. 

Den lidt kluntede titel Med drager mod dæmoner giver mening, når man ser seriens engelske titel: Fighting Demons with Dragons. 

I kontrast til den selvkritiske tone hos Jose og Ask har selvsikre Luca en særlig styrke og autoritet. En trodsig livskraft efter en barndom præget af mobning og seksuelt misbrug. 

Hun har en også kæreste, og selv om trivselskrisen raser i den danske ungdom, er der stadig håb for den prøvende første kærlighed. 

At lege vampyrer er særligt populært i de elevstyrede rollespil, og man kan godt få øje på et par sugemærker under seriens fire afsnit. Også Ask får og mister en kæreste undervejs. Vi er trods alt på efterskole. 

Med drager mod dæmoner er en tålmodig dokumentar om følsomme unge, der i rollespillet bliver helt urørlige.

I en vidunderlig scene spiller Luca en trold i et stort rollespil på skolen. Hun har fundet sig et sted i skoven, hvor hun i fuld udklædning og ansigtsmaling virker til at tulle rundt uden at støde på nogle af sine medspillere. 

At spille rollespil og indspille en dokumentar indebærer begge et element af tålmodighed. 

Camilla Magids serie, skabt på det internationalt anerkendte dokumentarselskab Final Cut for Real, er stille og respektfuld. Den kan minde om Et år for evigt, en anden DR-efterskoledokumentar, men som primært følger nogle – så vidt jeg husker – ret prætentiøse drenge. 

Der er en varm og nogle gange humoristisk musikalitet i klipningen, som er en subtil medfortæller til det observerende kamera. 

Et stemningsfuldt tableau går igen. Skolens oplyste gange ses gennem bygningens glasfacade i den sene eftermiddags mørke. En elev sidder fordybet ved det samme bord aften efter aften. 

Den virkelige verden ligger og ulmer truende foran de stærke, men sårbare elever. Sammen med voksentilværelsen og en endelig afsked med barndommen. En eviggyldig fortælling, der vedrører os alle, nørder som alle andre dødelige. 

Ask har en sød analogi for det. Efterskolen er Hogwarts, og det er underligt som magiker at blive sluset tilbage til muglernes verden. 

Klip til efterskolefællessang, hvor der befriende selvironisk brøles med på Svedbankens Rollespilssangen. ”Det er ikke sjovt at være rødhåret,” synger de smilende, ”men når det blir’ tirsdag, ka’ I rende mig.”

For der går jeg’et i sangen til rollespil.