Min lejlighed i Paris

Historien i Min lejlighed i Paris bæres af en ret kuriøs, fransk ejendomsanordning.

Konceptet viager går ud på, at man køber en ejendom, men i stedet for et engangsbeløb betaler man en månedlig afgift til sælger. Man kan ikke overtage ejendommen med det samme, men er nødt til at vente på, at sælger afgår ved døden!

”Det er et sindssygt spil. I satser på, at folk dør,” som hovedpersonen Mathias Gold (Kevin Kline) siger. Han er en lapset amerikaner, der rejser til Paris for sine sidste småpenge, da han fra sin far har arvet en lejlighed i lysets by.

Det viser sig at være en vidunderlig, omend småforfalden lejlighed i to plan med et mylder af værelser og en lille have midt i Marais-kvarteret, og den er mange millioner euro værd.

Der er bare det problem, at 92-årige Mathilde Girard (Maggie Smith) bor i lejligheden med sin datter Chloé (Kristin Scott Thomas) – og ifølge viager-systemet ejer moren lejligheden indtil sin død. Den gamle madamme har simpelthen overlevet køber, Mathias’ far. Og oven i baretten er Mathias nu tvunget til at betale hende 2.400 euro om måneden.

Fidusen med viager er altså, at man kan gøre en god handel, hvis sælgeren dør kort efter handlen – men man kan også risikere at hænge på vedkommende i frustrerende mange år. Og som en læge siger i filmen, så lever de franske kvinder længe – fordi de nyder livet og et godt glas vin hver dag.

Mathias har altså ingen ret til lejligheden, men Mathilde lader ham flytte ind midlertidigt – til gengæld for hans guldur som betaling for kost og logi.

Skuespilleren Maggie Smith (Miss Brodies bedste år, Downton Abbey, Harry Potter-serien) kan nærmest ikke gøre noget forkert.

Med sin smukke diktion og sit spiddende blik leverer hun replikkerne med overskud og humor, så et træk på munden efterlader én stakåndet af latter.

”Jeg er 90 år. Takt og tone interesserer mig ikke,” siger hun stramt til Mathias – og lyver samtidig om sin alder.

Hun er en vellidt matriark, der underviser snart sagt hele Paris i engelsk, som til gengæld for hendes private samtaleklubber giver gratis lægebesøg eller sender hende friske østers hver onsdag.

Så meget desto mere overraskende er det, når hun viser sig at skjule skeletter i sit parisiske skab af ret forkastelig moralsk karakter. Og også filmen ændrer gemyt – fra at være en lys komedie med lidt tragik iblandet vokser den sig til et alvorstungt drama. Men stemningsskiftet sker i naturlig takt med historien og personerne.

Alle tre hovedpersoner leverer toppræstationer. Kristin Scott Thomas som den stolte, men underkuede datter, bliver ved Mathias’ ankomst tvunget til at reflektere over sit eget liv. Siden hun er i midten af 50’erne er det altså også på tide, at hun løsriver sig fra sin mors skørter. Men Scott Thomas spiller sin rolle med så stor karakterforståelse, at Chloé aldrig fremstår patetisk.

På mange måder er Min lejlighed i Paris en coming-of-age film for midaldrende ”børn”. Og Kevin Kline rammer plet i rollen som et stort forsmået barn med umiddelbar aggression og underspillet sårbarhed.

Filmen er baseret på teaterstykket My Old Lady (sikke en skøn, rammende titel i øvrigt – ærgerligt den ikke er bibeholdt i den danske oversættelse), og det kan man godt se på filmens struktur.

Den bærer præg af at være sat i sært afgrænsende scener: Nu er vi i spisestuen, nu i Mathias værelse, nu hos ejendomsmægleren. De hakkende sceneskift skal nok tilskrives, at den debuterende instruktør Israel Horovitz både har skrevet filmmanuskriptet og det originale teaterstykke.

Filmen har et lettere bedaget udtryk. Det skyldes måske, at der ikke er en skuespiller med, som ikke er i 50’erne eller ældre endnu, og det er højst sandsynligt også den målgruppe, der vil tage filmen til sig. Den kan dog sagtens charmere alle aldre.

Det er skønt at være i Paris – at se den forfaldne lejlighed med franske vinduesskodder, at Mathias sover en brandert ud på Seinens breder, og at byens toppede brosten er grundlaget for hans vandreture. Filmen er på mange måder en kærlighedserklæring til Paris.

Man griber sig i at ønske, at man selv arvede en charmerende, efeu-tildækket pariser-lejlighed – inklusive Maggie Smith.