Biografanmeldelse
04. feb. 2015
Min søsters børn og guldgraverne
Der er ikke blot kommet nye skuespillere, men også en ny bramfrihed til Min søsters børn-serien. Onkel (Rasmus Botoft) tjekker Fru Flinth (Lærke Winther) for tæger i de nedre regioner. Foto | Bertrand Calmeau

Min søsters børn og guldgraverne

Min søsters børn mister uskylden. Ny film er rovdrift på den danske filmskat og på grænsen til at være uegnet for børn.

Af Christian Kronow

Det er filmisk arvesølv. Især Axel Strøbyes portræt af Onkel og den bedårende Pusle i de første ombæringer af Min søsters børn-serien fra 1966 og frem stjal danskernes hjerter. Siden har man forsøgt at genrejse serien, senest i 2013 hvor min søsters børn tog til Afrika anført af Peter Mygind som den nørdede Onkel og professor Erik Lund.

Inden da havde Peter Gantzler i starten af 00’erne givet sit bud på Onkel, og han blev glimrende assisteret af Lotte Andersen som Irene Flinth. Helt så gode som de originale film blev de aldrig, men Gantzler/Andersen-filmene er de bedste remakes til dato.

Min søsters børn og guldgraverne er desværre et historisk lavpunkt.

Denne gang tager min søsters børn til Canada, hvor et guldgravereventyr venter. Det viser sig, at Onkel (Rasmus Botoft) har en grandtante ved navn Anna (Lone Hertz) i Canada. Pusle og de andre rødder synes selv, de mangler penge til iPads, computere og mobiltelefoner og får lokket den legat-rige Onkel med til Canada, hvor de øjner en skattejagt.

Her får Jan (Magnus Nørgaard Larsen) og Michael (Carl Nygaard) den uvidende Onkel ud på dybt vand – denne gang for at finde en forsvunden guldmine.

Det vrangvillige, kærlighedshungrende fruentimmer Irene Flinth (Lærke Winther) kører stalker-stilen helt ud og forfølger Onkel til Canada. Hun mistolker hans poetiske udsagn om vildmarken som værende erotiske invitationer og bliver af omveje møffet ind i guldjagten.

De tidligere børneskuespillere var blevet for gamle, og filmselskabet har benyttet lejligheden til stort set at udskifte hele castet. Rasmus Botoft slipper bedst fra opgaven i rollen som Onkel. Han er mere fjollet end Mygind og har en Buster Keaton-agtig timing, der er charmerende og sjov for voksne.

Når det endelig lykkes filmen at være bare et mulehår morsom, som når Onkel skal forklare ungerne, hvordan man laver børn, eller når han dvæler ved sin tid som piccolo i Kort & Matrikelstyrelsen, er det udelukkende, fordi Rasmus Botoft er en begavet skuespiller.

Efter tyve år væk fra dansk film gør Lone Hertz sensationelt comeback, men man havde gerne undt hende en mindre tåkrummende rolle end den hvinende oversøde Grandtante. På skurkesiden leverer den ellers dygtige Zlatko Buric lutter bøvede oneliners i sin vel nok værste præstation til dato. Og børnene lades i stikken af en svag instruktion.

Man har ellers engageret triumviratet bag den kommercielle succes, Klassefesten: instruktøren Niels Nørløv og manuskriptforfatterne Claudia Boderke og Lars Meeringog på manussiden oven i købet suppleret med Jonathan Vanger, Erik Leca og producenten Michael Obel.

Men de mange kokke har fordærvet maden.

Seriens drama har i hvert fald måttet vige for en mere plat falden-på-halen-komik, og historien læner sig op ad karikerede karakterer.

Der er skruet godt op for lummerknappen. Hvor fru Flinth før var kronisk frigid, men modvilligt draget af Onkel, er hun anno 2015 en fuldblods-cougar, der dufter Onkels aftershave på tværs af en solid ligusterhæk, lokker ham til tægetjek mellem sine ben og mimer orgasmer, når hun popper proppen på en flaske nitroglycerin.

Det kan man vist kalde et uskyldstab.

Vi møder lutter canadiere, der sjovt nok kun har svært ved at udtale æ, ø og å på dansk, og putter w ind i alle ord, så guld bliver ”guwl” og bål til ”bowl”.

Det virker, som om der er sparet gevaldigt på pengene denne gang. Lydsiden er helt på vildspor. Store dele af filmen synes at være efterindtalt og følger på pinlig vis tegnefilmens overgearede lydlogik. Og hvor der i Min søsters børn i Afrika var en vellykket biljagt, har man i Min søsters børn og guldgraverne valgt at sende Onkel & Co. ud på en dårligt animeret køretur i guldgravervogne, der emmer af Bonbon-Land.

Børn er mere end letpåvirkelige forbrugere. Men filmen er et produkt af den guldgriskhed, som den gerne vil fortælle er fordærvende. Det understreges af en scene, hvor filmbørnene ender med at sige ”fuck jer” til hinanden. Og pludselig er Min søsters børn på grænsen til at være uegnet for børn.

Titel:
Min søsters børn og guldgraverne

Land:
Danmark

År:
2015

Instruktør:
Niels Nørløv

Manuskript:
Claudia Boderke, Lars Mering, Michael Obel, Jonathan Vanger, Érik Leca

Medvirkende:
Rasmus Botoft, Lærke Winther, Lone Hertz, Zlatko Buric, Laura Drasbæk

Spilletid:
90 min.

Aldersgrænse:
Tilladt for alle

Premiere:
5. februar 2015

Fra samme skribent

Tv-anmeldelse
04. juni 2015
Peaky Blinders

Peaky Blinders

Tv-anmeldelse
08. maj 2015
Daredevil

Daredevil

Cph Pix
14. apr. 2015
White God

White God

Tv-anmeldelse
10. feb. 2015
12 Monkeys

12 Monkeys

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!