Minkavlerne – sæson 2

Lyset går ud, mens Martin børster tænder.

Det er farmand, der slukker for strømmen. Ærkejysk holder han øje med, at husstanden ikke frådser med elektriciteten.

”Derfor skal vi alligevel spare,” svarer den ældre mand, når sønnen protesterer, at der er bælgmørkt.

Med lidt fantasi kunne man forestille sig en lignende scene i begyndelsen af et socialrealistisk drama om bunden af samfundet. Men i anden sæson af Minkavlerne bruges den til at gøre grin med overdreven, jysk mådehold.

Sidst vi forlod minkfarmen, bøvlede de kejtede brødre Allan og Martin med et finansielt mareridt.

Økonomien driller stadig i anden sæson, hvor Martin (Jonas Mogensen) overtager driften af den lokal brugs, så han kan bedrive underslæb for at dække farmens underskud.

Det forstår broren Allan (Kasper Gross) sig ikke på, og han kommer derfor uforvarende til at spænde ben for svindlen. Han løser et teknisk problem med Dankort-terminalen, der ellers var slukket, så kunder skulle betale kontant.

Komedieserien får ny relevans i lyset af den betændte minksag, hvor statsminister Mette Frederiksen besluttede, at alle landets mink skulle aflives.

Selv om Minkavlerne udspiller sig i 2018, før minkavlen blev truet af coronavirus, kan man se ligheder mellem serien og den usikre økonomiske fremtid for minkavlere i Danmark.

Det kunne også tænkes, at brødrene var ellevilde med at slippe ud af branchen og oven i købet blive kompenseret for det.

Imidlertid bliver situationen særligt prekær, når Martin og Allan mistænker brugsens nye bogholder for at spionere for Skat.

De har travlt med at se sig over skulderen af frygt for at blive taget på fersk gerning for forretningssvindel. Og som om det ikke var nok, er landsbytossen Thordis (Mia Lyhne) i hælene på brødrene, som hun mistænker for at have slået husbonden Torben ihjel.

Der er slående ligheder mellem hende og den ikoniske Log Lady fra Twin Peaks. Ud over parykken og en grå uldtrøje taler hun ligesom det amerikanske forbillede i gåder og dukker op ud af det blå, når man mindst venter hende.

Mia Lyhne spiller rollen tilforladeligt. Men en parodi på den populære tv-figur er for stor en mundfuld for den lille, danske serie.

Serien trækker på muntre situationskomedier, hvor gakkede karakterer roder sig ind i en besværlig situation. Samtidig fremstår den som en parodi på amerikanske landsbykrimier som Sharp Objects og Ozark, hvor lyssky personer beskytter hinandens kriminelle aktiviteter.

Genren er kendetegnet ved en vis provinsromantik. Det anes i den smukke intro til Minkavlerne, der med indtagende klip fremviser farmens dyr, værktøjer og den skønne, omkringliggende natur.

Første sæsonblev kritiseret for et søvndyssende manuskript og et stjernespækket persongalleri, som aldrig træder i karakter.

Den populære komiker Mick Øgendahl – der har en rolle i Minkavlerne – har sat sig i instruktørstolen og fortsætter desværre seriens stil.

Jonas Mogensen og Kasper Gross, der spiller hovedrollerne og har skrevet manuskriptet, disker op med fladpandet humor. Som når Martin giver broren en reprimande for at gemme porno i mappen til regnskaber på computeren. Der er alligevel ikke nogen, som holder øje med økonomien.

Velskrevne vittigheder må være det mindste krav til en komedie, men de glimrer ved deres fravær. Tomrummet fyldes ud med stædige mænd, der råber ad hinanden med kraftig dialekt.

End ikke Bodil Jørgensen, der er kendt for sin forrygende evne at sparke liv i enhver replik, kan løfte serien, når hun genindtager rollen som byens ansete kromutter Sonja.

Ligesom dansk minkavl er lukket og slukket, er det svært at se en fremtid for Minkavlerne.