Miss Viborg

Miss Viborg er så drøncharmerende, at man snildt kunne have tilbragt mere tid i selskab med personerne fra den danske debutfilm.

Den tidligere skønhedsdronning Solvej bor i livets efterår i et socialt boligbyggeri. Hun lever af at sælge piller til både unge på jagt efter et kick og områdets misbrugere, mens hun grovæder kage og sparer sammen til at købe en timeshare på den spanske solkyst.

Hendes syttenårige nabo Kate har livet foran sig. Men den unge kvinde har med sin opvækst i et belastet kvarter ikke gjort sig store forhåbninger om fremtiden.

De to indleder et umage venskab, men hemmeligheder imellem dem resulterer i et brud, som bringer begge kvinder ud på en ydre såvel som indre rejse.

Den Super16-uddannede debutinstruktør Marianne Blicher – som vi har tegnet et portræt af i det aktuelle Ekko #90 – skaber fornemt en troværdig verden, hvor et socialt boligbyggeri i Viborg emmer af liv på samme måde som i Sean Bakers film om den amerikanske underklasse (The Florida Project).

Inden den danske premiere vandt Miss Viborg en pris på festivalen i californiske Santa Barbara, og man forstår, hvorfor filmen trods det meget lokale miljø taler til et internationalt publikum.

Det er lykkes at forene en dansk sensibilitet med en verden af uudtalte følelser og et livligt filmsprog, så man oftest er visuelt stimuleret gennem fotograf Martin Munchs legesyge billeder.

Det sker i en morsom scene, hvor Solvej på sin elscooter kører forbi et ældre ægtepar i slowmotion, mens Kate stikker en fuckfinger i ansigtet på dem.

I hovedrollen er den 60-årige filmdebutant Ragnhild Kaasgaard, der har spillet børneteater halvdelen af sit liv, et herligt bekendtskab. Hun bringer ublufærdigt sin krop i spil, når Solvej i et ensomt sammenbrud finder trøst i madens verden.

Over for hende er det unge stortalent Isabella Møller Hansen lige så skøn som den utilpassede teenager Kate. Skuespilleren har vist gode takter i kortfilm på Ekko Shortlist og i TV 2-serien Puls, men Miss Viborg giver hende for alvor mulighed for at udfolde en interessant karakter.

Kate er blevet smidt ud af HF og hustler sig igennem hverdagen ved at arbejde for Solvej. Den unge kvinde har ikke andre ambitioner end at få kontanthjælp, så hun har råd til at flytte væk fra sin mor og Viborg.

Men mødet med den ældre kvinde giver Kate et nyt perspektiv på livet.

Rollelisten byder også på altid fremragende Josephine Park i rollen som Kates udfordrede og ganske unge mor Michala, der nok er kærlig, men mangler ressourcerne til at hjælpe datteren. Gennem hende leverer den humanistiske film en subtil kommentar om, at vi alle er formet i en blanding af natur og kultur.

Men det er den garvede darling Kristian Halken, der stjæler showet som lastbilchaufføren Preben Elkjær. Filmen gør måske lige rigeligt for at fortælle os det morsomme i, at han deler navn med en berømt fodboldspiller.

Til gengæld er den ensomme mand en overvældende sympatisk fyr, der hverken lægger skjul på sin kærlighed til ”store piger” eller sit behov for at blive elsket af en kvinde.

Sammen med de to kvinder agerer Preben et elskeligt trekløver, som er ens på tværs af alder og køn.

Mod slutningen brillerer Blicher og medmanuskriptforfatteren Rasmus Birch ved at tilføje et underspillet brag til karaoke-tonerne af The Proclaimers’ storhit I’m Gonna Be (500 Miles). Men filmskaberne har modet til at gå ud med malurt i bægeret, der gør filmen til andet og mere end almindelig feelgood-hygge.

Instruktøren formår på falderebet at vise, at der midt i glæden over menneskelig kontakt konstant lurer en fare for, at fortidens spøgelser indhenter os.

Det er kompromisløst filmkunst, der får én til at se frem til Marianne Blichers næste film.