Mord uden grænser

Tom Cruise svinger sig adræt fra det ene klippefremspring til det andet. Så ringer arbejdstelefonen, der er indbygget i hans højteknologiske solbriller. Der er sket en forbrydelse, og superagenten må gå i aktion.

Sådan starter Mission: Impossible 2. Nogenlunde det samme sker for Lars Mikkelsen i DR’s krimi-satsning Mord uden grænser.

Godt nok traver den 50-årige dansker knapt så akrobatisk gennem sneen på et schweizisk bjerg. Og godt nok skal telefonstemmen fra Europol lige overtale ham til at påtage sig en speget mordefterforskning, der trækker tråde gennem hele Europa. For han er jo på ferie.

Men det er ikke til at tage fejl af.

Den jordnære, danske DR-krimi – nordic noir, som vi kender det så godt fra Rejseholdet til Forbrydelsen – har fået udlængsel og ambitioner på højde med en alpetop. Og det første afsnit af Mord uden grænser balancerer akkurat mellem smalt, dansk kvalitets-tv og bred, strømlinet europudding uden at falde på halen.

Den nye søndagsserie er en co-production i sjette potens mellem Danmark, Tyskland, Belgien, Schweiz, Østrig og Sverige med et budget på 75 millioner kroner. Den internationale titel er ganske passende The Team, som af uransagelige årsager er blevet til det bedagede, Dan Turéll-klingende Mord uden grænser på dansk.

Forbrydelsen brugte som bekendt en hel sæson på at opklare et enkelt mord, mens Broen doblede op med både et dansk og et svensk lig.

I Mord uden grænser skal vi helt op på tre mord. Tre prostituerede får skudt øjet ind og kappet en finger i Tyskland, Belgien og Danmark. Det er så urovækkende, at man må samle et europæisk joint investigation team af politifolk fra de berørte lande.

Harald Bjørn (Lars Mikkelsen) er en guldhjertet good cop, så han afbryder fjeld-ferien med sin højgravide retspsykiater-kone for at blive Danmarks repræsentant. Han får dog lidt klamme håndflader, da han skal være på hold med den smækre tyske arbejdsfælle Jackie Mueller (Jasmin Gerat), som han engang har haft et mere end kollegialt forholdt til.

Det tredje, belgiske hjul bliver den unge arbejdshest Alicia Verbeeck (Veerle Baetens), som prøver at opklare, hvorfor hendes overordnede holder et gammelt, lignende mord skjult for hende.

Livligt, grænsende til forhastet, klippes der mellem de tre super-efterforskere. De hjælper hinanden med mildt konkurrerende miner. Og hvad der ligner en gemen psykopat-forbrydelse begået af en jaloux stjernejournalist, viser sig at dække over et kriminelt netværk med speciale i prostitution, der opererer på tværs af lande og lovgivninger.

Selvom historien kredser om europæisk holdfølelse, har produceren sammensat et dream team bag kameraet i rene danske farver.

Susanne Biers foretrukne fotograf Morten Søborg leverer nyklassisk, håndholdt krimi-kamera af bedste skuffe.

Manuskript- og ægteparret Peter Thorsboe og Mai Brostrøm har tilsammen sendt Rejseholdet, Ørnen og Livvagterne på Emmy-belønnet politiarbejde, og her konstruerer de rutinevandt en krimi-gåde for øvede.

De nye, europæiske horisonter gør det muligt at dramatisere komplekse størrelser som menneskehandel, skattesvindel og pengevask. Der bør være vigtige historier i vente, som ikke før er set på dansk tv.

Til gengæld går persontegningen og de sprøde replikker tabt i det store plot-puslespil. Der tales mest politi-jargon med hver sin eksotiske euro-accent. Heldigvis er Lars Mikkelsen noget nær Danmarksmester i at levere konstruerede replikker, så de lyder som spontane strøtanker.

Nyligt afdøde Kathrine Windfeld viser som konceptuerende instruktør, hvorfor hun var en af landets fermeste thriller-instruktører. Hun kan tage æren for de bedste scener, navnlig en sekvens med waterboarding, en kødhakker og Lars Mikkelsen på endnu en klatretur.

Windfeld var også erklæret feminist og kæmpede for flere kvinder i filmbranchen. Man må sige, at Mord uden grænser gør noget for sagen.

Lars Mikkelsen er omgivet af lutter smukke – og kompetente – kvinder. Selv politiets it-ekspert er en blond, svensk skønhed. Og som good cop er Mikkelsen placeret mellem feminist cop Alicia og sexy cop Jackie, der henholdsvis afskyr og trækker på skulderen af prostitution. Om det er et 1:1-billede af Europas politistyrke, er et åbent spørgsmål. I hvert fald slås et slag for debatten og kønsfordelingen.

Men det er tvivlsomt, om Lars Mikkelsens politiinspektør kan klatre helt op på niveau med den kvindelige kollega Sarah Lund. Så skal han og serien, der i alt er på otte afsnit, i hvert fald udvikle en mere personlig tone.