Serieanmeldelse
07. apr. 2020
Mrs. America
Den konservative aktivist Phyllis (Cate Blanchett) samler sine tropper af forstadsfruer hos den lokale frisør, hvor de planlægger deres modsvar til feministernes kvindekamp. Foto | FX

Mrs. America

Cate Blanchett stråler som konservativ husmor med en sidegesjæft som politisk aktivist i fængslende drama om feminismens landvindinger i 1970’erne.

Af Kjartan Hansen

En kvinde træder ind på podiet iført badedragt med korset, opsat hår og et usædvanlig tykt lag sminke.

Cate Blanchett smiler og vinker elegant til et publikum af midaldrende mænd, hvis sultne blik hæfter sig ved hendes indsnørede krop. De klapper lystigt af hende.

Vi er med til konvention for USA’s republikanske parti, hvor politikernes hustruer årligt deltager i en skønhedskonkurrence.

Den er symbol for en politisk virkelighed, der mistede relevans efter 1970’ernes kvindekamp, som er seriens egentlige kerne.

Cate Blanchett spiller den dannede politikerfrue Phyllis Schlafly, der leder husmødrenes kamp for at stoppe feminismens fremmarch. Feministerne anføres af Rose Byrnes personificering af virkelighedens glamourøse aktivist: Gloria Steinem.

Med de to i front følger hvert afsnit en ny kvindes oplevelse af ligestillingens medvind i 1970’erne. Således blomstrer serien til en nuanceret multiplot-fortælling a la Robert Altmans klassikere som det politiske drama Nashville fra 1975.

Det er en enorm gevinst for serien, at den er båret af et alsidigt persongalleri, der vækkes til live af stærke præstationer.

Og så er det væsentligt, at både serieskaber Dahvi Waller og instruktørerne bag syv af sæsonens ni afsnit er kvinder: Amma Asante, Anna Boden og Laure de Clermont-Tonnere.

”Hun er så smuk, at hun sagtens kunne finde en mand,” siger Sarah Paulsons føjelige, men charmerende husmor Alice om Gloria. Hvortil veninden Phyllis svarer: ”Ja, men feministernes kamp handler åbenbart om frihed fra mænd.”

Som komisk islæt slutter Alice med et glimt i øjet: ”Jeg troede, det var frihed fra husarbejde.”

Gloria Steinem er i Mrs. America en sofistikeret kendis, der jages af journalister, når hun drager ud i nattelivet og fremstår som yin til husmødrenes yang. I virkeligheden var hun – og er stadig – en markant røst, der har kæmpet for kvinders rettigheder. Og har derved opnået ikonstatus.

I serien er hun træt af nederlagene i den aktivistiske kamp og prøver at påvirke udfaldet i den politiske boksering. Men Cate Blanchett stjæler rampelyset som forstadsfruen Phyllis, der aggressivt higer efter en plads på den politiske scene.

Ikke desto mindre optræder fruen eksemplarisk iført nydelige kjoler, permanentet hår og skuespillerens funklende smil som husmoridealet. En standard, hun mener, feminismen er med til at nedværdige. Netop hendes indre kamp bliver genstand for et fængslende drama.

Derfor går hun og ligaen af husmødre til modangreb på kvindekampen. Kredsen uddeler hjemmelavet bagværk til politikere som reklame for konservative dyder: Kvindens plads er i hjemmet.

Omvendt fremhæver Glorias fløj, at grundstenen for den amerikanske forfatning er friheden til egenrådighed.

I et flashback fra Glorias perspektiv sidder en abortlæge med en ung kvinde på briksen.

”Du må sværge to ting,” siger han med alvorlig røst, men viser sig så som en af de gode i en svær tid. ”Du fortæller aldrig nogen mit navn. Og du skal gøre lige, hvad der passer dig med din krop og dit liv.”

Således forstår man, at det i virkeligheden er en etisk kamp, der består af forskellige syn på, hvad kvindeidealet bør være. Eller om der bør være et. Det bliver fremhævet i sekvenser, hvor journalister, politikere og samtidens tv-personligheder deler deres mening om kvinders rettigheder.

Under organisationens landsmøde følger vi Phyllis i en festsal med nydeligt påklædte, høfligt smilende fruer, der minder om robotkvinderne i gyserfilmen The Stepford Wives fra 1975.

”Vi må standse disse radikale, kommunistiske feminister,” siger repræsentanten fra Texas og får store klapsalver. Stemningen bliver anderledes anspændt, når hun fortsætter med at nedskyde andre ligestillingsprojekter og siger ”neger”.

Imidlertid er også seriens feministiske bevægelse splittet. Nogle mener, at de bør støtte den autentiske politiker Shirley Chisholm som både USA’s første kvindelige og sorte præsidentkandidat. Andre synes, at de skal prioritere kampen for fri abort, der stadig deler vandene i USA i 2020.

Allerede i første afsnit bliver det tydeligt, at titlen Mrs. America ikke hentyder til vinderen af en skønhedskonkurrence. Hun er en allegori over såvel forstadsfruer som ligestillingsaktivister, der mødes i den politiske boksering for at afgøre kvinders fremtid i USA.

Titel:
Mrs. America

Land:
USA

År:
2020

Serieskaber:
Dahvi Waller

Medvirkende:
Cate Blanchett, Rose Byrne, Tracy Ullman, Uzo Aduba, Elizabeth Banks, Sara Paulson

Spilletid:
Ni afsnit af cirka 50 minutter

Anmeldelse:
Tre afsnit

Premiere:
16. april på HBO Nordic

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
04. aug. 2024
Birds

Birds

Serieanmeldelse
03. juli 2024
STHLM Blackout

STHLM Blackout

Biografanmeldelse
30. juni 2024
Gondola

Gondola

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!