Muldvarpen – Undercover i Nordkorea

Det er som taget ud af en klassisk, engelsk spionfilm.

En britisk blondine fra MI5 sidder i et stråtækt herskabshus og interviewer insisterende en hemmelig agent, der netop er kommet hjem fra en mission.

Kvinden er ingen ringere end Annie Machon. Hun var engang selv agent i det engelske efterretningsvæsen, men nu er hun en kontroversiel kritiker af samme.

Manden, hun udspørger – debrief – er den forhenværende kok, danskeren Ulrich Larsen. Uden konens viden har han i ti år været muldvarp i Nordkorea. Opgaven er at afsløre den totalitære slyngelstats illegale våben- og narkosalg, dets kyniske investeringer i Afrika og skjulte støtte til andre diktaturstater.

Drevet af idealisme har han sneget sig ind i landets internationale støtteorganisation, KFA, hvor han forsøger at finde forretningsmænd og investorer, som vil gøre en god handel med Nordkorea uden om embargo og sanktioner.

I starten har serien den aura af nøgternhed, knowhow og sober saglighed, som kendetegner John le Carrés dystre agentverden, hvor spioner kommer ind fra kulden.

Men efterhånden som man bliver indfanget af det sorte edderkoppespind og intrigante maskepi i Mads Brüggers spændende dokumentarfilm Muldvarpen – Undercover i Nordkorea, føler man sig mere og mere hjemme i den spionverden, man kender fra Ian Flemings sensationelle 007-verden.

Nordkorea synes med sine stive uniformer og enorme militærkasketter og notorisk mangel på humor at være Dr. No’s barndomshjem. En parodi på europæerens fordom om den gule fare i Mao-jakker, militæreksercits og asiatisk modbydelighed.

Mads Brügger besøgte Nordkorea i 2006 med den satiriske doku-serie Det røde kapel. Minsandten om ikke systemets sinistre agent, Alejandro Cao de Benós, som en anden Ernst Blofeld vender tilbage som storskurken, der organiserer penge under bordet og våben over havene.

Imens rejser vi rundt med Ulrich Larsen – den lille, fordækte nisse – efter vor tids store mogul, Kim Jong-un. Vi kommer til Barcelona, Dublin, Stockholm og København og hovedstaden Pyongyang.

Mads Brügger har gjort det halvgeniale scoop at sætte amatøren, førtidspensionisten og lejlighedsspionen Ulrich sammen med den mere drevne og professionelle Mr. James alias Jim Latrache-Qvortrup, der er forhenværende legionær i Fremmedlegionen og har siddet i spjældet for kokainsmugling.

Hvor Ulrich i sin anonyme, rækkehusstille og forstadsdanske fremtoning ligner en yngre og smallere Søren Pape med skaldet isse, milde øjne og skævt smil, så er Jim mere Pierce Brosnan som James Bond i blå blazer, hvide bukser og charmeklud.

Han synes at færdes hjemmevant på de bonede gulve, hvor bøhmænd og bagmænd bager rævekage, smeder rænker og røver millioner.

BBC er co-producent, og der er da også en elegant, britisk fernis i det lækre design og det glidende glamourøse flow.

Det er kort sagt en 007-film uden hurtig biljagt og heftige blondiner. Og skal vi blive i Bond-verdenen, har Mads Brügger rollen som M, Bonds egen marionetdukkefører inde i magtens korridorer.

Men i modsætning til Bond-filmene bliver vi på lydsiden guidet af Brüggers behagelige, nyfigne stemme af dansk skoleengelsk og falsk naivitet. Han formår at virke dummere, end politiet tillader.

Alligevel er det ham, der finder en historie og et persongalleri, som er større end livet og mere fantastisk end fakta.

Ofte med en mut accent i temaet, at verden er ond. Stærkest i serien er dog, da Ulrich afslører for konen sit farlige dobbeltliv. Det er større end at bekende utroskab efter julefrokosten.

Muldvarpen – Undercover i Nordkorea er fortalt i en stil, vi kender fra Brügger. Sat op i sammenhængende tableauer med konstruktioner og rekonstruktioner. Forrygende fascinerende hele vejen.