Serieanmeldelse
03. feb. 2020
My Brilliant Friend – sæson 2
Stormen pisker både i maleriet og Lilas sind, når hun (Gaia Girace) og Elena (Margherita Mazzucco) bliver konfronteret med voksenlivets mange skuffelser. Foto | Eduardo Castaldo

My Brilliant Friend – sæson 2

Forfatteren Elena Ferrantes forhutlede Napoli vækkes til live i vellykket fortsættelse af det stemningsfulde drama om kvinders ret til at bestemme selv.

Af Kjartan Hansen

Elena banker på døren. 

Synet, der møder hende, vækker umiddelbart minder om en ung Sophia Loren. Veninden lukker op iført formsyet kjole, brede solbriller og med hårpragten strøget nonchalant til side.

Formelt – nærmest afvisende – viser hun sin topmoderne herskabslejlighed frem. Den er symbolet på alt det, de unge kvinder har drømt om siden opvæksten i slumkvarteret.

Men Lila virker forstemt.

Hjemmet er en køn facade, ligesom solbrillerne, der viser sig at skjule et blåt øje. En bryllupsgave fra husbonden Stefano, som hun har med hjem fra hvedebrødsdagene.

Således punkterer fortsættelsen af HBO’s socialrealistiske italienske satsning, My Brilliant Friend, myten om 1950’ernes stigende velfærd. Den nye sæson følger handlingen i Historien om et nyt navn, som er andet bind af forfatter Elena Ferrantes roste Napoli-fortællinger.

Gaia Girace er fremragende som den fyrige Lila, der lige er blevet gift. Igennem Elenas øjne oplever vi venindens desillusion over ægteskabet og voksenlivet i det hele taget.

Men studielivet keder den artige Elena (Margherita Mazzucco), hvis forsøg på at skeje ud altid afvises.

Som da hun vil miste sin mødom og spontant trækker kæresten Antonio med sig i en mørk gyde. Kortvarigt lyser hun af glæde. Men Antonio vil vente. Til hendes skuffelse og forvirring frier han, og Elenas øjne fyldes af mørke, før kameraet panorerer mod et tog, der hastigt forlader Napoli.

Et symbol på hendes higen efter løsrivelse.

Frustreret begiver hovedpersonen sig til voyeuristisk at betragte nabolaget, familien og især veninden Lila. Uden at vide det samler Elena inspiration til sin forfatterdebut.

Under et besøg ser hun igen toget suse forbi uden for vinduet bag Lila, der grådkvalt fortæller om sin angst for at få børn.

Tilbage i slummen betragter Elena fattigdommen.

Her går mennesker på gaden og sælger brugte sakse, sko og andet. For at tjene til dagen og vejen. En mor råber ad sit barn, at han er værre end sin far, når han ikke gør, som der bliver sagt. Man mindes scenen fra første sæson, hvor Lila som barn siger sin far imod, hvorefter han i vrede smider hende ud ad vinduet.

Serien er gennemsyret af en på en gang pessimistisk og længselsfuld stemning. Det er, som om deres forældre holder dem fast i en kurs, hvor de i sidste ende tvinges til at gentage forældrenes fejl. Men længslen efter noget andet lever stadig. Især bag Lilas øjne ser vi en flamme, som hverken husbonden eller farens tyranni har kunnet kue.

Venindernes erfaringer hænger uløseligt sammen, selv om deres romantiske og arbejdsmæssige oplevelser er hinandens modsætninger. Anden sæson finder genklang i Vittorio De Sicas Igår og idag og imorgen (1963), hvor Sophia Loren spiller tre forskellige kvinder, der i hver sit samfundslag kæmper for at ville bestemme selv.

Serieskaber Saverio Costanzo bruger kontrasten mellem Lilas luksushjem og den slidte lejlighed hos Elenas forældre til at afspejle en stigende ulighed, som deler befolkningen.

Lila bruger dårligt nok køkkenet til andet end at koge kaffe til sine gæster. Stefano tjener godt, så de spiser ude. Deres moderne hjem fremstår som taget ud af siderne på et indretningsmagasin – et statussymbol, der beviser, at det lykkedes ægteparret at arbejde sig ud af slumtilværelsen.

Hjemme hos Elenas forældre står kogegrejet slidt og beskidt over hele køkkenet, hvor der end ikke er skabe nok til opbevaring. Dørene knirker og gardiner mangler for flere af vinduerne.

Men i det kummerlige køkken omgivet af snavs og gammel madlugt finder vi hjertevarme, hvilket man skal lede længe efter i Lilas kliniske og ofte ensomme herskabslejlighed.

Tilsat Elenas fortællerstemme er vi aldrig i tvivl om, hvad der rører sig i hendes – og delvis også Lilas – indre liv. Men med den stemningsfulde series symbolske stil bliver stemmen et overflødigt redskab til at indføre unødvendige citater fra bogforlægget.

Ikke desto mindre er anden sæson af My Brilliant Friend en velspillet og poetisk nydelse.

Titel:
My Brilliant Friend

Originaltitel:
L’amica geniale

Sæson:
2

Land:
Italien

År:
2020

Instruktør:
Saverio Costanzo

Manuskript:
Saverio Costanzo, Elena Ferrante, Laura Paolucci, Francesco Piccolo

Medvirkende:
Gaia Girace, Margherita Mazzucco, Anna Rita Vitolo, Luca Gallone, Antonio Milo, Imma Villa

Spilletid:
Otte afsnit af 60 minutter

Anmeldelse:
To afsnit

Premiere:
10. februar på HBO Nordic

Relevante artikler

Interview
18. nov. 2018
Ingen lyst til at møde Elena Ferrante

Ingen lyst til at møde Elena Ferrante

Serieanmeldelse
18. nov. 2018
My Brilliant Friend

My Brilliant Friend

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
04. aug. 2024
Birds

Birds

Serieanmeldelse
03. juli 2024
STHLM Blackout

STHLM Blackout

Biografanmeldelse
30. juni 2024
Gondola

Gondola

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!