Tv-anmeldelse
17. apr. 2016
Natportieren – afsnit 1 og 2
Tom Hiddleston spiller den diskrete hotelmanager Jonathan Pine, der forsøger at infiltrere en international våbenhandlers organisation i Susanne Biers Natportieren. Foto | Des Willie

Natportieren – afsnit 1 og 2

Susanne Bier debuterer som international tv-instruktør med en spionserie, der er mere lækker end dyb.

Af Flemming Kaspersen

Flere instruktører fra vores hjemlige A-liste har allerede prøvet at lave tv-serier på internationalt plan, for eksempel Ole Christian Madsen med Banshee og Niels Arden Oplev med Under the Dome og Mr. Robot. Nicolas Winding Refn lavede såmænd Agatha Christie’s Marple i Storbritannien tilbage i 2007.

Nu følger Susanne Bier i deres fodspor som instruktør på samtlige seks afsnit af Natportieren, der er et samarbejde mellem britiske BBC og de amerikanske hitmagere i AMC (The Walking Dead og Mad Men).

Natportieren er baseret på en roman af John Le Carré, som udkom i 1993. Og selv om plottet er opdateret til nutiden, er der stadig tale om en klassisk, britisk spionhistorie.

Tom Hiddleston har titelrollen som den diskrete hotelmanager Jonathan Pine, der arbejder på et hotel i Cairo. Udenfor er det arabiske forår i fuldt flor.

En smuk kvinde, der er gæst på hotellet, betror ham en række papirer, der beviser, at den britiske erhvervsmand Richard Roper (Hugh Laurie) sælger våben til brug mod de arabiske demonstranter. Pine indvilliger i at hjælpe hende med at få papirerne videre til en kontakt i den britiske efterretningstjeneste, men det hele ender tragisk og brutalt.

Klip til fire år senere. Pine arbejder nu på et hotel i Schweiz. Da Roper dukker op som gæst, beslutter Pine, at han vil afsløre ham. Traumet fra Cairo sidder stadig i ham. Han kommer i kontakt med den britiske efterretningsagent Angela Burr (Olivia Colman), der har en plan for at få Pine til at infiltrere Ropers organisation.

Kvaliteten er i orden.

Få kan efterretnings-jargonen og de hemmelige tjenesters beskidte spil så godt som John Le Carré.

At der er kommet penge i tv ses tydeligt: Seriens production value er høj, fra de True Detective-inspirerede fortekster til utallige, fejende optagelser af en stribe smukke locations i blandt andet Mellemøsten, Spanien, London og et isdækket Schweiz. Det er lækkert globetrotteri i bedste James Bond-stil.

Susanne Bier er først og fremmest personinstruktør, og i Tom Hiddleston og Hugh Laurie har hun to stærke og karismatiske hovedpersoner.

Hiddleston og Laurie er uddannet på Eton og Cambridge. Og en af seriens umiddelbare fornøjelser er at se dem spille på to forskellige aspekter af britisk public school-overklasse. Pine er korrekt, høflig og har følelserne i stram snor, mens Roper er arrogant, selvhævdende og iskold. De spiller rollerne perfekt. Godt at se ærkebriten Hugh Laurie uden den amerikanske accent, han har brugt i årevis i serierne House og Veep.

I de første to afsnit er der dog også detaljer, som skurrer.

Især er skildringen af Jonathan Pine noget slingrende. Til at starte med er han en spændende og lidt uudgrundelig figur. Et natdyr, som befinder sig bedst i mørket. Hans bevidst underspillede distance i konfrontation med sadistiske, arabiske rigmænd og korrupte politifolk er fascinerende. Hiddleston er simpelthen spændende at se på.

Derfor virker det skævt, at Pine i andet afsnit pludselig skal en tur til Devon i England, hvor han skal spille hård negl som led i at skabe en troværdig dækhistorie, inden han skal infiltrere Ropers organisation. Her kører han pludselig på motorcykel i læderjakke, han truer narkohandlere, slår på tæven på den lokale pub og har sex med byens unge bagerjomfru.

Det virker hverken overbevisende eller logisk. Pine er tidligere soldat. Hvad skal Roper dog med en tilfældig, britisk bølle, når han tydeligvis omgiver sig med tjekkede militærtyper?

Hiddlestons spinkle elegance passer bedre til spionverdenens mentale spil end til muskuløs action.

Det er synd, ikke mindst fordi afsnit to starter med en fantastisk intens og skarpt håndteret thrillersekvens, hvor Ropers søn forsøges kidnappet.

Spillet mellem Hiddleston og Laurie lover godt for resten af serien. Men det overordnede indtryk efter de to første afsnit er en solidt lavet spionserie, der nok er mere lækker, end den er dyb.

Titel:
Natportieren

Originaltitel:
The Night Manager

Land:

Storbritannien, USA

År:
2016

Instruktør:
Susanne Bier

Manuskript:

David Farr

Medvirkende:

Tom Hiddleston, Hugh Laurie, Olivia Colman

Spilletid:

Seks afsnit af 60 minutter 

Aldersgrænse:

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Anmeldelse:
To afsnit

Premiere:
17. marts 2016 på DR1

Relevante artikler

Nyhed
15. apr. 2016
Kvinder kan også instruere til mænd

Kvinder kan også instruere til mænd

Biografanmeldelse
14. jan. 2015
En chance til

En chance til

Biografanmeldelse
26. nov. 2014
Serena

Serena

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
11. apr. 2024
Civil War

Civil War

Biografanmeldelse
23. dec. 2023
The Iron Claw

The Iron Claw

Streaminganmeldelse
10. okt. 2023
Fair Play

Fair Play

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!