Now You See Me

Der findes to slags publikum til et trylleshow: De, der nyder at lade sig narre, og de, der nyder at gruble over, hvordan i alverden kaninen blev hevet op af hatten.

Et biografpublikum er en slags blanding af de to, for indlevelsen er som regel betinget af, at vi accepterer den logiske stringens i handlingen. Hvilket er svært i tryllekunstnerfilmen Now You See Me, der bluffer til højre og venstre, men ikke har pakket sandsynligheden med i tryllekufferten.

Tryllekunstnergruppen The Four Horsemen (Jesse Eisenberg, Isla Fisher, Woody Harrelson og Dave Franco) udfører storslåede tryllekunster, hvor de stjæler millioner fra banker og forretningsmænd for derefter at dele dem med de tusindvis af tilskuere.

Forståeligt nok har gruppen fået FBI på nakken, nærmere bestemt agent Dylan Rhodes (Mark Ruffalo), der noget uvilligt får assistance af den smukke Interpol-agent Alma Dray (Mélanie Laurent). De opsøger Thaddeus Bradley (Morgan Freeman), en tidligere tryllekunstner, der nu lever af at afsløre sine kollegers tricks.

Det bliver efterhånden klart for Dylan og Alma, at der er en femte mand, der trækker i trådene. Men hvem er han – og hvad er hans forbindelse til Øjet, en ældgammel orden, der i årtusinder har anvendt magi til på Robin Hood-agtig manér at stjæle fra de rige og give til de fattige?

Now You See Me er instrueret af Louis Leterrier, der står bag Clash of the Titans og The Incredible Hulk, men forvent ikke tilsvarende mængder action. Filmen er et slags fattigmandskryds mellem Steven Soderberghs kupkomedie Ocean’s Eleven og Christopher Nolans tryllekunstner-thriller The Prestige. Jesse Eisenberg med sit hurtige mundtøj og Isla Fisher med sine yndige sovekammerøjne ejer ikke skyggen af George Clooney og Brad Pitts charme fra Oceans-filmene, og kun veteranen Woody Harrelson og hans sleske, småliderlige tankelæser har den elskelige karisma, der gør det troværdigt, at folk falder for hans tricks.

Og mens det fascinerende indblik i trylleriet i The Prestige er et afsæt for at skildre karakterernes maniske psyke, er de storslåede tricks i Now You See Me bare rendyrket lir uden ekstra lag.

Derfor er det også problematisk, at illusionerne er så usandsynlige, at der skal nye usandsynligheder til for at forklare dem. Bankrøverier begås på tværs af kontinenter på få øjeblikke, og dødsfald fingeres efter kalkuler, der er så timede og tilrettelagte, at Egon Olsen ville bøje sig i støvet.

Illusionerne forklares lige så pædagogisk som i de mange tv-programmer, der løfter sløret for, hvordan tryllekunstnere bærer sig ad. Og de lange sekvenser fra The Four Horsemens trylleshows minder mest af alt om en X Factor-finale med pompøst sceneshow og kamerakranture til overflod. Det imponerer måske nok publikum til et trylleshow. Men biografgængerne må gå skuffede hjem.