Ønsket

En drøm om at bringe tegninger til live fik i 1923 et ungt talent til at bruge sine sidste dollars på en togbillet fra Missouri til Hollywood. 

I sin onkels garage slog Walt og broren Roy her pjalterne sammen om det, vi dag kender som The Walt Disney Company. En drøm blev til virkelighed – resten er historie. 100 års historie, for at være helt præcis. 

Disney markerer hundredåret med animationsfilmen Ønsket, der hylder al den animationsskønhed og drømmeromantik, som selskabet er kendt for. Og så indeholder den massevis af genkendelige elementer fra Disneys tidligere film. 

En ung, smuk heltinde med løse dansehofter og en talende ged som følgesvend, syv elskværdige venner med hver sit særegne karaktertræk, en narcissistisk regent i et eventyrligt slot og en ønskestjerne, der kan få drømme til at gå i opfyldelse. 

Alt efter humør er det et herligt nostalgitrip eller ananas i egen velsmagende juice. 

Filmen starter med et klassisk ”Der var engang …” og præsenterer eventyrlandet Rosas, hvor borgerne består af immigranter, der oprindelig kom til landet for at udleve deres drømme. Det er en slet skjult metafor for den amerikanske drøm, og også i dette univers kan drømme forpurres af politik. 

Rosas regeres nemlig af troldmanden Magnifico, der fra sit himmelragende slot bruger sin magi på at lade udvalgte borgeres største ønsker gå i opfyldelse. 

Filmen følger Asha, der bor sammen med sin mor og bedstefar. Hun forsøger at blive troldmandens assistent, men hun bliver mistænksom, da hun opdager, at han kun opfylder ønsker, hvis de er i rigets interesse. 

I filmens univers er et ønske ikke blot en idé, men en del af ens hjerte. 

I det øjeblik, man indleverer sit ønske til Magnifico, slettes det fra hukommelsen hos personen. En byrde mindre for den enkelte, forklarer troldmanden til Asha, men hun mener, at han frarøver dem et stykke af dem selv. 

Derfor sender hun et ønske om hjælp op til ønskestjernen på nattehimlen. Og hun får svar. Et sendebud i form af en nuttet lysende stjernekugle med magiske kræfter viser sig for hende, og kuglens tilstedeværelse kan mærkes i hele riget. 

Magnifico ved nu, at nogen prøver at standse ham, og på den måde sparkes filmens medrivende konflikt for alvor i gang. 

Det er skaberne af kæmpesuccesen Frozen, der står bag eventyret, og det mærkes tydeligt på det farverige persongalleri, som syder af varme og charme. 

Særligt vil evigt positive Asha og hendes talende gedekid Valentino uden tvivl vinde børnenes hjerter, ligesom Anna og Elsa gjorde det i frosteventyret. Noget, der i høj grad må tilskrives de dansker stemmer, som henholdsvis Andrea Lykke Oehlenschlæger og Sebastian Klein leverer til UG med skuespil og sang. 

Selv om Ønsket først og fremmest er en familiefilm, holder den sig ikke tilbage fra alvorlige religiøse og politiske temaer. 

Som æblet fra Kunstskabens Træ skaber stjernekuglen en vækkelse i Rosas' befolkning, der pludselig stiller spørgsmål, det aldrig var meningen, at de skulle stille. ”Hvorfor skal vi absolut glemme vores ønsker?” 

Magnifico føler sig truet på magten, og i bedste Voldemort-stil kaster han sig ud i mørk magi, som han ellers havde svoret aldrig at bruge på grund af dens magtforvridende kræfter. ”Man må gøre alt for at beskytte sit kongerige”, undskylder han sig, men hvem giver ham den ret? 

Et spørgsmål, der taler uhyggeligt godt ind i en tid med krig i Mellemøsten, hvor én stat insisterer på at forsvare sig med meget hårde midler og store konsekvenser. 

Det er dog filmens budskab om, at vi alle er gjort af det samme stof – stjernestøv, om man vil – som er filmens stærkeste budskab. Måske ikke specielt originalt, men universelt og klassisk Disney.